Hvor hurtigt kan en ny dyreart opstå?

Hvor ofte opstår en ny dyreart, og hvad skal der til, før man kan tale om en ny art?

1. september 2009

Hvis to dyr ikke kan formere sig med hinanden og få afkom, der også selv kan formere sig, er de pr. definition medlemmer af forskellige arter. Traditionelt har man opfattet artsdannelse som en langvarig affære, der følger af den naturlige udvælgelse. Charles Darwin mente, at processen ville tage mange tusinde år, måske endda millioner af år. Men der er efterhånden kommet eksempler på, at tingene kan gå meget hurtigere. Undersøgelser af kaktusfinkerne på Galapagosøerne har vist, at bare en enkelt sæsons tørke kan ændre størrelsen og formen på fuglenes næb. Det er ikke nok til at sige, at der er opstået en ny art, men det er et stort skridt på vejen. Og da en bestemt bananfluestamme blev beskrevet i midten af 1900-tallet, kunne den parres med alle andre kendte bananfluestammer. 50 år senere viste det sig pludselig, at fluerne nu kun kunne parre sig med deres egen stamme. Sandsynligvis er der her opstået en ny art.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: