Martian meteorit

Livet begyndte for 3,6 mia. år siden

8. maj 2012

Jorden begyndte sin udvikling som en meget varm klippeklode dækket af flydende lava. Det er svært at forestille sig, at organiske stoffer kan opstå eller overhovedet eksistere i så ekstreme omgivelser.

For 3,6 milliarder år siden var Jorden faldet så meget til ro, at de første oceaner opstod. Det er dette tidspunkt, de første spor af liv stammer fra – spørgsmålet er, hvordan de opstod.

Den ene mulighed er, at livet opstod på den unge Jord. Vi kender ikke meget til forholdene på Jorden dengang, men livet kan være blevet kickstartet, af en stor mængde organiske molekyler, tilført med meteorer og kometer. Men da livet opstod meget hurtigt, kræver teorien, at det er let tage skridtet fra livets byggestene til levende organismer.

Den anden mulighed, den såkaldte panspermia-teori, siger, at selve livet og ikke bare byggestenene er kommet til Jorden udefra. Teorien har den umiddelbare fordel, at den forklarer, hvordan livet kunne opstå så hurtigt på en jordklode, der lige var afkølet tilstrækkeligt til, at oceaner kunne dannes.

Gennembrud i 1952

Forskere inden for både kemi og fysik knoklede i årevis forgæves på at forklare, hvordan livet egentlig var opstået. Men i 1952 skete der et gennembrud.

Kemikeren Harold Urey og hans assistent Stanley Miller forsøgte at genskabe betingelserne på den tidlige Jord. De simulerede lyn ved at sende elektriske udladninger gennem en kolbe, der indeholdt gasser, som de mente, Jordens atmosfære bestod af for milliarder af år siden: metan, ammoniak, brint og vanddamp. Det lykkedes dem at skabe flere aminosyrer, som proteiner er lavet af.

Men det er slet ikke her, problemet ligger. Aminosyrer er faktisk ikke særligt svære at fremstille. De kræver blot de rette kemiske betingelser.

Det er altså ikke så mærkeligt, at det er lykkedes at fremstille aminosyrer i laboratoriet, for dannelsen af aminosyrer følger kemiens love. Men aminosyrer er kun byggestenene, og for at sætte dem sammen til de proteiner, som alt liv er baseret på, kræves der enorme mængder information.

Og denne information er, så vidt vi kan se, ikke indbygget i naturlovene. Men et eller andet må styre de spirende biologiske processer.

Et typisk proteinmolekyle består af 100 aminosyrer af 20 forskellige typer. De kan sammensættes på ikke mindre end 10130 måder. At et bestemt protein skulle blive dannet tilfældigt, er derfor umuligt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: