Skelet - Fra jæger til bonde

Ny livsstil gav lette knogler

Da vores forfædre droppede tilværelsen som omvandrende jægere og samlere og slog sig ned som bønder, blev deres skelet mindre robust.

10. april 2015

Lettere skelet er nyt fænomen

Tætheden i knoglerne hos det moderne menneske er betydeligt lavere end hos både vores forfædre og menneskets nærmeste slægtning, chimpansen. Forskere har hidtil antaget, at udviklingen af det lette skelet er sket langsomt og gradvist gennem menneskets udviklingshistorie.

Men nu viser ny forskning, at menneskets lette knogler er et relativt nyt fænomen, som opstod pludseligt.

Magelighed gav skrøbeligt skelet

Hvor knogletætheden hos vores forfædre i millioner af år havde været høj og ensartet, blev den for omkring 12.000 år siden ved afslutningen af den sidste istid pludselig markant lavere. Knoglerne blev betydeligt lettere og skrøbeligere.

Det viser en undersøgelse, som er lavet af et internationalt forskerhold under ledelse af Brian Richmond fra George Washington University i USA.

Ændringen i knogletætheden skyldes ifølge forskerne, at mennesket skiftede en fysisk aktiv livsstil som omvandrende jægere og samlere ud med en mere magelig tilværelse som bofaste bønder.

CT-skanninger afslører skelet-udvikling

Forskerne har vha. CT-skanninger studeret knogletætheden i leddene hos nulevende mennesker, vores fjerne og nære forfædre og chimpanserne.

Skanningerne viser, at tætheden i vores knogler er cirka halvt eller trekvart så høj som hos fx neandertalerne og tidlig Homo sapiens.

Trods uens skelet: Jægere og bønder levede sammen

Modsat af hvad forskerne hidtil har troet, levede bønder gennem mange tusinde år fredeligt side om side med jæger-samler folket i Europa. Læs mere om menneskets udvikling i Europa i artiklen herunder:

Let skelet

Det moderne menneskes skelet er lettere end vores forfædres og nærtbeslægtede arters.

Klik for større billede.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: