Nile crocodile

Vejrtrækning viser vej til fortiden

Når ilten har været sparsom i Jordens atmosfære, så har krokodillen haft en fordel. Den kunne nemlig udnytte ilten effektivt.

19. juli 2010 af Lars Thomas

Efter 220 millioner år og en udvikling, der er gået i et væld af forskellige retninger, ser nutidens krokodiller påfaldende ens ud. De har en ensartet levevis som delvist vandlevende rovdyr, der ligger i baghold efter deres byttedyr. Den mest afvigende art er den sjældne asiatiske gavial, hvis snude er ekstremt lang og smal. Men hvordan kan krokodillerne have overlevet så længe, når så mange andre arter er bukket under?

De første krokodiller levede på land, men nogle af arterne udviklede sig tidligt i retning af også at kunne leve i vand. Det kan have gjort dem mindre sårbare under masseudryddelsen for 65 millioner år siden, hvor krokodillerne var nogle af de eneste store dyr, der overlevede. Men flere vand-levende dyr uddøde, så måske var andre faktorer afgørende. Ifølge Paul Sereno spillede fordøjelsessystemet en stor rolle:

“Krokodillernes biologi gør dem i stand til at overleve i helt op til et år uden mad. Det var en af de centrale grunde til, at de overlevede udryddelsen,” siger han.

Krokodille udnytter luftens ilt

En helt tredje egenskab, der kan have spillet en rolle, er krokodillernes usædvanligt effektive vejrtrækning. Den har nemlig gjort det muligt for dem at udnytte luftens ilt betydeligt mere effektivt end mange andre dyr. I visse perioder i Jordens historie faldt iltindholdet i atmosfæren betydeligt, nogle gange til mindre end to tredjedele af, hvad det er i dag. I sådanne perioder havde de dyr, der udnyttede luftens ilt bedst, en stor overlevelsesmæssig fordel i forhold til andre dyregrupper.

Nye undersøgelser af alligatorers anatomi har vist en overraskende stor lighed mellem alligatorers og fugles vejrtrækning. Forskerne har i mange år vidst, at fugles vejrtrækning er ekstremt effektiv. Takket være et kompliceret system af luftsække inde i kroppen strømmer luften gennem fuglenes lunger i én bestemt retning. Den skal altså ikke ind og ud samme vej, som det sker hos pattedyr. Resultatet er, at fugle kan optage op til 2½ gange så meget ilt fra en enkelt vejrtrækning, som andre dyr kan.

X-ray alligator

Men nu viser det sig, at de ikke er alene. Fugle og krokodiller er de eneste nulevende medlemmer af gruppen archosaurer, som dominerede landjorden for 250 millioner år siden, hvor luften indeholdt meget lidt ilt. Nogle forskere mener, at archosaurerne og dermed også krokodillerne oprindeligt var aktive og varmblodede, som fugle stadig er.

Uanset hvad grunden til krokodillernes lange overlevelse er, må man konstatere, at de har fundet en kombination, der virker. Den eneste trussel er i dag mennesket. Det eftertragtede skind betyder, at flere vilde bestande er truet. Som samlet art ser det dog ud til, at krokodillen nok skal klare sig – som den har gjort så mange gange før.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: