Duck crocodile cranium

Andekrokodille havde lange ben

Andekrokodillen havde en kort, bred og flad snude, der lignede et næb.

19. juli 2010 af Lars Thomas

Et af de mest karakteristiske dyr, som Serenos hold har fundet, er andekrokodillen.

Den havde en langbenet kropsform, der fik den til at ligne noget i retning af en mellemstor hund. Navnet kommer af dyrets korte, brede og flade snude, der ligner et stort andenæb.

Skanninger af dyrets hjerne viser, at der var luftlommer uden om hjernen, og det tyder på, at der var brug for hurtig afkøling, fordi krokodillen bevægede sig ret hurtigt.

Der er desuden beviser på blødt væv i den følsomme snude, hvilket peger i retning af en højt udviklet lugtesans.

Duck crocodile head

Tænderne er typiske spidse krokodilletænder, så der er ikke tvivl om, at andekrokodillen var et rovdyr.

Men det er svært at vide, helt præcis hvad den jagede.

Med sin lille størrelse kunne den næppe nedlægge specielt store dyr, men Sereno mener, at de lange ben kan have gjort arten i stand til at jage frøer og små fisk på lavt vand.

Andekrokodillen

Kendetegn: Næblignende snude

Længde: 1 meter

Føde: Relativt små dyr

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: