Laggania

Bizart havmonster var en sej overlever

Fossil af fortidsdyr ændrer billedet af en af historiens største masseudryddelser.

24. oktober 2011

480 mio. år gamle klipper i det sydøstlige Marokko har to palæontologer, Derek Briggs og Peter Van Roy fra Yale University i Connecticut, USA, fundet et over én meter langt eksemplar af de såkaldte anomalocaridider.

Disse rovdyr opstod samtidigt med de første store komplekse dyr under den kambriske eksplosion for ca. 530 mio. år siden, og man har hidtil troet, at de forsvandt igen blot 20 mio. år senere.

Set med nutidige øjne havde dyret et bizart udseende med øjne på stilke, en leddelt krop og et kæmpe hoved. Forrest på hovedet sad vedhæng med pigge, som skovlede smådyr ind i munden, der åbnede og lukkede præcis som et kameras lukke-mekanisme. Fossilet er næsten dobbelt så stort som de største, man hidtil har fundet.

Phossil of seamonster

Havmonster overlevede masseudryddelse

Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid fossilets relativt lave alder, der afslører, at anomalocarididerne overlevede fra den geologiske tidsperiode kambrium ind i den følgende periode, ordovicium.

Skillelinjen mellem de to tidsaldre markeres af en masse-udryddelse for 488 mio. år siden, hvor de fleste dyr fra kambrium uddøde. Det betød til gengæld, at de overlevende dyr fik medvind, og antallet af slægter blandt disse dyr blev firedoblet i begyndelsen af ordovicium.

Det nye fossil giver sammen med fundet af 1500 fossile bløddyr, svampe og koraller et helt unikt billede af et økosystem for 480 mio. år siden, og det var ikke helt så forskelligt fra dyrelivet i kambrium, som man havde troet. Derfor kan forskerne nu blive nødt til at revurdere deres syn på katastrofen for 488 mio. år siden.

Fakta

Store havdyr overlevede voldsom katastrofe

Det nye fossil viser, at havmonstrene ikke uddøde for 510 mio. år siden som hidtil troet. De blev på toppen af havets fødekæde og voksede sig store.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: