Balloon dolphin

Delfin havde hoved som en ballon

En fisker fik en knogle i sit trawl og opdagede dermed en to-tre millioner år gammel definart.

2. maj 2011

For to-tre millioner år siden svømmede en delfin med et ballonformet hoved rundt i det, vi i dag kalder Nordsøen. Forskere fra Natuurhistorisch Museum Rotterdam i Holland har døbt delfinen Platalearostrum hoekmani efter fiskeren Albert Hoekman, der i 2008 fik en knogle fra delfinens kranie i sin trawl.

Knoglestykket, der danner grundlag for beskrivelsen af den nye art, har været en del af delfinens kæbeben. Normalt er forskere ikke meget for at beskrive en ukendt art ud fra blot et enkelt knoglestykke, men faconen på delfinknoglen er så karakteristisk, at man nu har gjort forsøget.

Bone from dolphin

Fortidsdelfinen har haft en kort, bred og ballonlignende snude med blot seks tænder i hver tandrække. Med kun et enkelt knoglefund kan det ikke udelukkes, at dyret har haft en sygdom, der har medført misvækst af knoglerne. Men ingen af de sygdomme, som man ved kan ramme nutidige delfiner, kan forklare knoglefaconen hos fortidsdelfinen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: