Mammoths

Mammut: Skanninger afslører mammuttens indre

Nye CT-skanninger af to istids-mammutter afslører hidtil ukendte detaljer om anatomien på den store mammut.

21. maj 2012

Det er forskere fra University of Michigan Museum of Paleontology, der har skannet to få måneder gamle mammut-unger. Den ene, Lyuba, blev fundet i den sibiriske permafrost i 2007, og er cirka 42.000 år, mens den anden, Khroma, blev fundet i 2009. Khromas alder er usikker, men ifølge forskerne blev den fundet i geologisk ældre omgivelser end Lyuba.

Skanningerne har afsløret flere overraskelser. For det første viste Khroma sig at være en hun og ikke en han. Det, som forskerne oprindeligt troede var en penis, viste sig at være dyrets klitoris.

For det andet har de to dyr overraskende store nyrer. Forskerne mener, at de store nyrer har gjort dyrene i stand til at rense urinen mere effektivt, så de ikke behøvede at urinere så meget og derfor var det heller ikke nødvendigt at indtage store mængder væske – som kun forekom i form af sne og is.

mammoth skeleton

For det tredje er der meget stor forskel på de to mammutters knogler. Lyubas forben er længere end Khromas, og Khroma har nogle knogleforhøjninger i hovedet, hvor dens stødtænder ville være brudt ud, hvis hun var blevet ældre. Khromas ansigt er også bredere end Lyubas.

Disse forskelle afspejler måske den evolutionære udvikling eller de lokale variationer, der kan have været i de sibiriske mammut-populationer – der kan også være tale om to forskellige arter

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: