monkey ear bones

Abemenneske kunne høre tale

Fundet af de ældste øreknogler hidtil afslører, at menneskets evne til at opfange tale opstod allerede for to millioner år siden.

11. november 2013

Kroppens mindste knogler er fundet

I kraniet på et to millioner år gammelt abemenneske af arten Paranthropus robustus har forskere fra USA, Spanien og Italien fundet de ældste bevarede øreknogler til dato. Både en hammer-, en ambolt- og en stigbøjle-knogle er bevaret, hvilket er yderst sjældent, da øreknoglerne er de mindste i kroppen.

Fundet viser, at hammeren i øret på den tidlige forfader minder meget om moderne menneskers. Men både robustus’ stigbøjle og ambolt er tættere på de øreknogler, vi finder i de store afrikanske og asiatiske aber.

Tegn på menneskelige træk

Hvilken betydning den menneskelignende hammerknogle har haft for Paranthropus robustus’ hørelse, er svært at gisne om. Forskerne mener dog, at en hammerknogle med direkte forbindelse til trommehinden har givet robustus en bedre hørelse i frekvensområdet mellem to og fem kilohertz – et område, der er afgørende for menneskers evne til at forstå tale, men som aber ikke er følsomme over for.

Evnen til at gå oprejst og et sæt mindre hjørnetænder har tidligere været de to klassiske indicier, som pegede på, at tidlige abemennesker udviklede såkaldt menneskelige træk. Ifølge forskerholdets leder, Rolf Quam, skal en menneskelignende hammerknogle nu tilføjes listen af vigtige moderne kendetegn.

Læs også: Forskere programmere tinnitus væk 

Rolf Quam

Rolf Quam er biologisk antropolog ved Binghamton University i USA. Hans speciale er udviklingen af menneskets evne til at høre, og han ledte undersøgelsen af Paranthropus robustus.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: