Ardi

Ardi viser os hvem vi var

Fundet af et over fire millioner år gammelt og næsten komplet skelet bringer forskerne længere tilbage i menneskets udviklingshistorie end nogen sinde før. Og mod forventning tyder meget på, at vores tidlige forfader ikke var en aggressiv, chimpanseagtig abe, men derimod en omsorgsfuld primat, hvor hannerne hentede mad og tog del i yngelplejen.

12. maj 2010 af Rasmus Kragh Jakobsen

Hvor kommer vi fra? Det spørgsmål har altid fascineret mennesker, og med fundet af Ardi har forskerne indkredset svaret yderligere.

“Det er det tætteste, vi endnu er kommet på at finde menneskets og chimpansens sidste fælles forfader,” siger palæoantropologen Tim White, som er en af lederne af The Middle Awash Project, der nu har været i gang i næsten 20 år.

Projektet har navn efter den knastørre ørkenregion i det nordlige Etiopien, som den legendariske britiske arkæolog Desmond Clark begyndte udforskningen af i starten af 70’erne. Middle Awash har vist sig at være en guldgrube af fossiler takket være en enestående geologi.

Det første bevis på, at området husede en hidtil ukendt menneskeart, kom i 1992, da der blev fundet en barnekæbe med en kindtand, der ikke lignede noget, forskerne havde set før. Kæben og en håndfuld knogler skulle vise sig at være de første dele af arten Ardipithecus ramidus. Problemet var, at man kun rådede over få stumper af skelettet, så det var begrænset, hvad forskerne kunne sige om væsnets anatomi.

Forskere måtte ned på alle fire

To år senere dukkede så den første håndknogle op. Den blev fundet på en såkaldt crawl, hvor forskerne bogstaveligt talt kravler på alle fire skulder ved skulder. Den ph.d.-studerende Yohannes Haile-Selassie befandt sig det rigtige sted, og pludselig udbrød han: “Hominid”.

Næste dag fandt holdet en håndknogle mere og så et skinneben, og inden længe stod det klart for alle, at de var på sporet af noget særligt. Inden feltsæsonen var omme, havde holdet fundet over 100 fragmenter, men knoglerne var i en forfærdeligt dårlig tilstand.

“De smuldrede bogstaveligt taget, når man rørte dem,” fortæller Tim White.

Dertil kom, at det nærmest så ud, som om liget af Ardi var blevet trampet i stykker af en flok store dyr, så knoglestykkerne var spredt over et område på størrelse med et lille kontor.

I løbet af flere feltsæsoner bragte forskerne med stor forsigtighed små pakker af gipsomsluttet sediment med knoglestumper i med tilbage til laboratoriet i Addis Abeba for forsigtigt at rense knoglerne under et mikroskop. Siden blev mange af knoglerne omdannet til digitale 3-d-billeder, som så kunne samles til større skeletdele. Hele rekonstruktionen tog 15 år, men resulterede til gengæld i en uhørt præcis beskrivelse.

Det var først og fremmest muligt, fordi Ardis skelet er så komplet. Sammen med stumper fra 35 andre individer og hele 150.000 fossile dyreknogler foruden rester af insekter og planter giver det et meget nuanceret indblik i en periode i vores forhistorie, hvor vi levede i skovene blandt aber, papegøjer, hyæner, kudu-antiloper og mange andre dyr.

Ardi i 125 dele

Ardis i alt 125 fragmenter omfatter alle de vigtige dele – kranie, tænder, bækken, hænder og fødder. Dermed er det muligt at lave en direkte sammenligning med Lucy, som er et af de få andre meget komplette hominid-skeletter. Lucy er cirka en million år yngre end Ardi og tilhører slægten Australopithecus. Australopithecus fulgte efter alt at dømme efter Ardipithecus og anses igen som forløbere for Homo-slægten, som er Homo sapiens’ egen kvist af familietræet.

Når forskerne er i stand til at placere Ardi på vores udviklingslinje og ikke for eksempel på chimpansernes, skyldes det en række nøgletræk. Disse træk ses udelukkende hos senere hominider som Lucy og ikke hos nogen menneskeaber, hverken nulevende eller uddøde. Det gælder blandt andet detaljer, som er karakteristiske for oprejst gang: et kort kranie, en bækkenform med fæstepunkter for særlige muskler og specielle knogler i fødderne. Meget afslørende er også Ardipithecus’ små og stumpe hjørnetænder, som kun kendes fra menneskets gren – alle andre menneskeaber har store og spidse hjørnetænder.

Med Ardi sikkert placeret på menneskets side af udviklingshistorien bliver det også muligt at kigge bagud i tiden mod den fælles forfader med chimpanserne, som menes at have levet for seks-otte millioner år siden.

Selv med sin anselige alder på 4,4 millioner år synes Ardi umiddelbart langt fra delingspunktet. Men Ardi har forbløffende store ligheder med nogle ældre om end ikke særligt komplette fossiler – specielt den seks-syv millioner år gamle Sahelanthropus tchadensis, der blev fundet i Tchad i 2001, og den 5,7 millioner år gamle Ardipithecus kadabba, der også blev fundet af Yohannes Haile-Selassie i Middle Awash.

Det er i øvrigt kendetegnende for hele Middle Awash-projektet, at etiopiske forskere fra starten har været meget involveret. Det har ikke været tilfældet ved mange andre udgravninger til de lokale forskeres store frustration.

Både tchadensis og kadabba gik tilsyneladende oprejst og havde små hjørnetænder. Men der mangler så meget af deres skeletter, at forskerne har haft svært ved at blive enige om, hvad de egentlig er. Med Ardi som skabelon falder brikkerne pludselig på plads, og det er tydeligt, at de har været på menneskets side af splittet og må være meget tæt på den fælles forfader. Dermed bliver Ardi en central repræsentant for en hel fase i menneskets udvikling, der strækker sig over to-tre millioner år.

Det er ret usandsynligt, at det har været netop Ardi, som har givet ophav til den næste fase repræsenteret ved Lucy. Men det har været et væsen, som har lignet meget. Og i den forstand kan Ardipithecus ses som en forfader, der må være meget tæt på den sidste fælles forfader med chimpanserne.

Mennesker er de primitive

Og netop fordi Ardi formentlig er så tæt på det fælles ophav, er det forbløffende, hvor lidt hun ligner en chimpanse. Det viser, at både mennesker og chimpanser har udviklet sig meget langt væk fra udgangspunktet. Mennesker er dermed ikke blot modificerede chimpanser.

“Det virkelig spændende er, at mennesker viser sig at være de primitive, mens chimpanser er højtudviklede,” siger antropologen C. Owen Lovejoy fra Kent State University i USA, der også deltager i Middle Awash-projektet.

Ardi var nemlig ikke knogænger som gorillaer og chimpanser, men ligner på mange områder mennesket mere end de andre menneskeaber. Knogang er altså en specialiseret udvikling.

“Ardi er et enestående og særdeles vigtigt fund, der har træk, som ingen kunne have forudsagt,” siger paleoantropologen Donald Johanson, der var med på det hold, som fandt Lucy i 1974.

Fakta

En tidlig afrikaner

Navn: Ardipithecus ramidus (Ardi) Alder: 4,4 millioner år Højde: 120 centimeter Vægt: 50 kilo Fundsted: Nær Awashfloden i det nordlige Etiopien Forskere: 47 fra 10 lande

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: