Første europæer fundet i spansk hule

1. september 2009

I en hule i Nordspanien har forskere fundet stumpen af en underkæbe og syv tænder fra et menneske, der levede for mellem 1,1 og 1,2 millioner år siden. Et beskedent fund, men alligevel sensationelt, fordi det rykker gevaldigt ved teorien om, hvornår de første mennesker kom til Europa. På baggrund af hidtidige fossilfund har antropologerne antaget, at europæernes ældste forfader satte sin fod på kontinentet for omkring 800.000 år siden. Det nye fund viser, at det skete mindst 300.000 år tidligere og støtter dermed teorien om, at mennesket nåede til Europa kort tid efter, at det forlod Afrika for cirka to millioner år siden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: