Neanderthal under the covers

Sex gjorde os stærke

De første moderne mennesker var dårligt rustede til at modstå nye sygdomme, da de forlod Afrika. Men ved at parre sig med neandertalere og andre arkaiske mennesker fik de tilført gener, som gjorde dem modstandsdygtige over for sygdommene. Derfor overlevede de og spredte sig efterhånden over hele jordkloden.

Da de første moderne mennesker forlod Afrika for cirka 100.000 år siden, vandrede de ikke kun mod nye og ukendte kontinenter. De vandrede også mod nye sygdomme. Sygdomme, som de ikke havde været udsat for i Afrika, og som deres immunforsvar derfor ikke kunne nedkæmpe.

Men som bekendt overlevede det moderne menneske, Homo sapiens. Og ikke nok med det – Homo sapiens fik så stor en succes, at arten bredte sig over hele Jorden og overlevede alle andre tidlige menneskearter.

Moderne mennesker havde sex med neandertalere

Ny molekylærgenetisk forskning viser, at vi kan takke neandertalerne og andre arkaiske menneskearter for en del af den udvikling. Forskningen tyder nemlig på, at det moderne menneske parrede sig med blandt andre neandertalere, som Homo sapiens mødte på sin vej gennem kontinenterne.

Neandertalerne havde på det tidspunkt eksisteret i 200.000 år, og deres immunsystem var derfor tilpasset lokale sygdomme. De besad med andre ord nøglen til overlevelse. Og ved at parre sig med neandertalerne fik det moderne menneske tilført nye gener, som gjorde det modstandsdygtigt over for sygdommene og i sidste ende sikrede artens overlevelse.

Immunsystemet er individuelt

Forskerne har i en årrække vidst, at Homo sapiens parrede sig med neandertalerne, men det har ikke stået klart, hvor stor en betydning denne krydsavl har haft for det moderne menneskes evolution.

Og det er netop det, Peter Parham, der er professor i mikrobiologi ved Stanford University, har undersøgt. Han har analyseret, præcis hvilke gener Homo sapiens fik tilført fra neandertalerne og andre arkaiske mennesker. Det har han gjort ved at sammenligne nutidige befolkningsgruppers dna med de tidlige menneskearters fossile dna.

Peter Parham fokuserede på menneskets leukocyt-antigener – også kaldet HLA-gener. Det er en gruppe på omkring 200 gener, der findes på kromosom 6, og som er essentielle for vores immunsystem. Af de cirka 200 HLA-gener studerede Peter Parham kun tre: HLA-A, HLA-B og HLA-C.

Disse tre gener koder for forskellige typer HLA-protein, som sidder på overfladen af blandt andet hvide blodceller, hvorfra de stimulerer immunsystemets reaktioner på infektioner.

På verdensplan findes der flere hundrede forskellige varianter af HLA-A, -B og -C, og hvert enkelt individ arver sine varianter fra både sin mor og far. Det betyder, at hver person har seks forskellige varianter, og mennesker, der ikke er i familie, kan dermed have vidt forskellige kombinationer af HLA-varianterne.

“På den måde sørger HLA-generne for, at et menneskes immunsystem er individuelt,” siger Peter Parham.

Profil

Peter Parham

Peter Parham er professor på Stanford University School of Medicine i USA. Han forsker i proteinerne i menneskets immunsystem, som varierer både fra individ til individ og fra befolkning til befolkning.

  • Disse forskelle påvirker bl.a. immunsystemets respons på infektioner og kræft, ligesom de har indflydelse på evnen til at formere sig. Peter Parham har modtaget flere videnskabelige priser og står bag en række videnskabelige artikler samt bogen The Immune System.

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: