Hvorfor forsvandt neandertalerne?

Hvorfor uddøde neandertalere?

Der er delte meninger om, hvordan neandertalerne forsvandt. Sygdomssmitte og dårlig tilpasning er blandt forskernes bedste bud.

28. april 2016

Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor neandertalerne forsvandt.

Men én af flere teorier er, at neandertalerne døde af sygdomme, som de moderne mennesker bragte med sig, da de to arter for første gang stødte på hinanden for omkring 100.000 år siden.

Neandertalerne blev forkølede

Forskerne har fundet beviser for, at den lavstammede menneskeart blev smittet med både tuberkulose, tyfus, kighoste, hjernebetændelse og almindelig forkølelse.

Selv var Homo sapiens relativt immune over for sygdommene, men fordi neandertalerne aldrig tidligere var blevet udsat for smitten, blev de hårdt ramt og bukkede til sidst helt under.

4 andre teorier om neandertalerne

Det moderne menneske begyndte at parre sig med neandertalere for ca. 100.000 år siden. Ud over teorien om, at neandertalerne uddøde pga. sygdomme, de fik fra Homo sapiens, spillede både vulkaner og dårlig tilpasning formentligt en rolle.1. Det moderne menneske trængte ind på neandertalernes jagtmarker med nye redskaber – fx pilespidser og synåle – og udkonkurrerede dem.2. Et vulkanudbrud i Italien for ca. 40.000 år siden fik temperaturen til at falde dramatisk. Kulden ramte neandertalerne hårdt.3. Klimaet vekslede på få århundreder mellem kulde og varmere vejr. Det ændrede dyre- og plantelivet, og neandertalerne var for dårlige til at tilpasse sig.4. Neandertalerne fik børn med moderne mennesker, og der blev færre fuldblods-neandertalere. Arten blev opslugt af Homo sapiens.

Neandertalerne var ofre for kannibalisme

Palæo-antropologen Steven Churchill tror ikke på vulkanudbrud og dårlig tilpasning. Han mener derimod, at neandertalerne endte deres dage i krig med indtrængende Homo sapiens - som åd deres fjender. Læs mere her:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: