Leakey

Nye fund bekræfter ukendt menneskeart

Knoglefund indikerer, at tre menneskearter levede samtidigt.

16. maj 2013

Menneskeslægten har haft flere medlemmer, end forskerne har antaget. Sådan lyder konklusionen fra den anerkendte palæontolog Meave Leakey, som mener, at mindst én hidtil ukendt menneskeart levede side om side med Homo erectus og Homo habilis for 2 millioner år siden i Afrika.

Fund af fire kraniedele

Konklusionen hviler på fire fossile kraniedele, som forskeren fandt i Kenya i 1972 og 2007-2009. Knoglerne er så forskellige fra tidligere fund, at de må stamme fra en ukendt menneskeart, argumenterer Leakey, som oprindeligt lancerede sin teori i 1972.

Dengang mente flere forskere, at Leakeys fund - døbt Homo rudolfensis - var en variation af Homo habilis, men de nye fund skulle bekræfte, at knoglerne stammer fra en selvstændig art.

Kollega er uenig

Leakeys teori bliver kritiseret af den berømte palæontolog Tim D. White, som vurderer, at det er umuligt at "identificere en uddød art ud fra et par få tænder, kæber og et underansigt".

Meave Leakey

Svigerdatter til nogle af verdens mest berømte fossiljægere, Mary og Louis Leakey. Sammen med sin mand og datter driver hun i dag den privatfinansierede forskningsstation Turkana Basin Institute i Kenya.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: