Ötzi

Ötzi klædte sig i skind fra fem dyrearter

Genetiske undersøgelser afslører, at stenaldermanden fra Alperne gik klædt i skind fra en række forskellige dyr. Det tyder på, at han var både bonde og jæger.

30. november 2016

Den 5300 år gamle ismand Ötzi svøbte sig i dyreskind fra flere forskellige dyr.

Det afslører en ny undersøgelse, som er udført af forskere fra EURAC Institute for Mummies and the Iceman i den italienske by Bolzano.

Tøjets afstamning var længe et mysterie

Lige siden de mumificerede rester af Ötzi blev fundet i Ötztalalperne i 1991, har forskere forgæves forsøgt at opklare, hvilke dyr hans tøj var lavet af.

Nu er mysteriet omsider løst takket være genetiske undersøgelser, hvor mitokondriedna er udtaget fra de stærkt mørnede tøjrester og har identificeret de dyrearter, der bidrog til hans garderobe.

De forskellige beklædningsdele:

|

1) Pilekogger fremstillet af rådyrskind. 2) Benklæder fremstillet af gedeskind. 3) Hue fremstillet af skind fra en brun bjørn. 4) Snørebånd fremstillet af koskind. 5) Lændeklæde fremstillet af fåreskind.

Mitokondriedna findes i tusindvis af kopier i cellen og er lettere at udvinde fra forhistoriske prøver end kernedna, som kun findes i én eller to kopier i hver celle.

Ötzi var både bonde og jæger

De genetiske analyser afslører, at både tamme og vilde dyr måtte lade livet, for at Ötzi kunne holde varmen.

>> Bidt af fortiden? Prøv 2 numre af vores blad for bare 69,50,-

Dermed tegner der sig et billede af, at ismanden var en bonde med husdyr, som også yndede at jage vilde dyr.

Frost har bevaret Ötzis klæder

Den cirka 1,65 meter høje og 50 kilo tunge Ötzi døde i en alder af omkring 45 år.

I 5300 år lå han frosset ned i isen, som har bevaret både hans krop og hans tøj.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: