Yakut

Udvandringens strabadser kan læses i vores gener

Forskere mener, at befolkningskriser kan aflæses i generne hos ikke-afrikanere.

11. januar 2010

Nutidens europæere, asiater, amerikanere og indianere er genetisk langt mere ens end de moderne afrikanere, og det har længe undret antropologerne, hvordan denne forskel er opstået.

Nu melder forskere fra University of Cambridge sig med en ny teori, der er baseret på studier af genetiske prøver fra 53 forskellige folkeslag fra hele verden. De første mennesker forlod Afrika for ca. 50.000-60.000 år siden, og de amerikanske forskere mener, at udvandrerne to gange oplevede så store kriser, at meget få mennesker overlevede. Derfor er det en ganske lille genpulje, som nutidens ikke-afrikanere udspringer fra.

Især to folkeslags gener viser tydelige tegn på en fortidig befolkningskrise. Det ene folk lever i Mellemøsten, og det andet er yakut-folket ved Beringsstrædet. Ifølge forskerne peger det på, at den første krise opstod, da udvandrerne skulle krydse Middelhavet på deres vej til Mellemøsten, og den anden ved Beringsstrædet, hvor der dengang fandtes en landbro, som udvandrerne krydsede for at komme fra Europa til Nordamerika.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: