wine press

Grotte gemmer 6000 år gammel vingård

Arkæologer finder rekordgammelt produktionsanlæg til vin i Armenien.

2. maj 2011

I en afsidesliggende grotte i det sydlige Armenien har et internationalt hold af arkæologer udgravet resterne efter verdens hidtil ældste kendte vinproduktion. Et kar til druepresning, et gæringskar, flere opbevaringskrukker, drikkekrus, potteskår med indtørret vin, pressede vindruekerner og vissent vinløv er blandt fundene, som er kulstofdateret til at være ca. 6100 år gamle. Dermed er vinproduktionsanlægget væsentligt ældre end den hidtidige alderspræsident, et 5150 år gammelt anlæg, som er fundet i en egyptisk kongegrav.

Wine tubs

Grotten, hvor vinanlægget nu er fundet, har vist sig at rumme flere vigtige fund. Forskerne har her tidligere udgravet verdens ældste lædersko – en hele 5500 år gammel mokkasin. Ifølge forskerne bag udgravningen af det forhistoriske vinanlæg blev druerne presset i et bassin med høje kanter, hvor vinbønderne formentlig trampede saften ud med deres fødder. Fra bassinet løb saften ned i et kar af hårdtpresset ler, hvor den fik lov at gære. Når vinen var færdiggæret, blev den opbevaret i krukker inde i grotten, som med sit tørre og kølige klima fungerede som en perfekt vinkælder.

Ældste vinkælder

Vinanlægget i den armenske grotte er 1000 år ældre end det hidtil ældste fra Egypten.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: