Jacques Leider and the golden letter

Burmesisk guldbrev tydes efter 250 år

Det har taget tre år, men endelig lykkedes det en historiker at tyde, hvad den burmesiske konge skrev til engelske kong George i 1756.

30. maj 2011

Efter tre års arbejde er det endelig lykkedes den luxembourgske historiker Jacques Leider at tyde indholdet af et 55 x 12 cm stort brev af guld, som i 1756 blev sendt til den engelske konge George 2.

Afsenderen af guldbrevet, der er besat med 24 rubiner, var den burmesiske konge Alaungphaya, og han inviterede i overstrømmende vendinger sin britiske kollega til at indgå i tættere handels-forbindelser. England ville få lov at bygge en havn til sine skibe, og de ville få adgang til Burmas rigdomme som ris og teaktræ. Til gengæld ville kong Alaungphaya gerne have kanoner og skydevåben.

Golden letter

“Den mest ærværdige, enestående herre over alle parasolbærende konger (...) herre over rubiner, guld, sølv, kobber, jern, rav og ædelstensminer, herre over hvide elefanter, røde elefanter og elefanter i forskellige farver,” skrev kongen bl.a. om George 2.

George 2. kunne imidlertid ikke læse burmesisk og fik heller ikke brevet oversat. I stedet gemte han det væk i et af Hannoverslægtens biblioteker i Tyskland, og Alaungphaya fik aldrig svar. Ifølge Jacques Leider gjorde det Alaungphaya så rasende, at han jævnede den britiske handelskoloni med jorden.

King Alaungphaya

Da den danske konge Christian 7. i 1768 besøgte biblioteket i Tyskland og fik fremvist guldbrevet, kom han til at beskadige det, da han skulle lægge det tilbage i dets elfenbensbeholder. Denne kongelige fummelfingrethed gjorde det ikke nemmere for Jacques Leider at tyde de runde skrifttegn i brevet.

Guldbrevet er faktisk skrevet på så almindeligt burmesisk, at de fleste burmesere dengang uden større problemer ville kunne forstå det. Det var altså ikke sproget, der gjorde tydningen så problematisk og langvarig; det var brevets ødelagte tilstand.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: