Mermen

Dykkere finder havmænd i engelsk vrag

To figurer af havmænd og et ror med udskæringerne vidner om, at et engelsk skib fra 1600-tallet havde høj status.

9. oktober 2009

I et gådefuldt skibsvrag fra 1600-tallet har britiske arkæologer fra Bournemouth University gjort et opsigtsvækkende fund.

De har fundet to fint udskårne figurer af havmænd, som de mener prydede skibets agterende. Disse to overnaturlige væsener, der ifølge folketroen advarede om faretruende uvejr, er sammen med et lige så sjældent 8,4 meter langt ror med billedskærerarbejder et vidnesbyrd om, at skibet havde høj status.

Måske blev skibet brugt til handel

Formentlig var fartøjet et handelsskib, hvilket tilstedeværelsen af blot seks kanoner tyder på. Vraget blev allerede fundet i 2004 ud for den sydengelske kystby Bournemouth. Men forskerne bliver ved med at gøre interessante fund i vraget, der ligger på sandbunden på syv meter vand.

Hvilket land skibet kom fra, ved forskerne ikke, men træet har været angrebet af pæleorme, som hører til i varmere farvande.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: