Cleopatra Statue

Arkæologer håber at finde Kleopatra

Historien om Kleopatra er vævet ind i et net af myter. Arkæologerne håber nu at opklare, hvor den sidste egyptiske dronning er begravet, og hvordan hun døde.

30. august 2012 af Nanna Bay & Sebastian Relster

"Kleopatras grav er måske fundet.” Sådan lød overskriften, der gik verden rundt for to år siden. Udgravninger af et tempelkompleks i nærheden af den egyptiske by Alexandria havde afsløret mønter med Kleopatras kontrafej, buster af hende og hendes familiemedlemmer og en maske, der kunne forestille gemalen Marcus Antonius. Mumierne af ti højtstående egyptere overbeviste arkæologerne om, at de havde fundet gravpladser for den absolutte egyptiske elite, og at flere udgravninger kunne føre dem frem til det sidste hvilested for en af historiens mest berømte kvindeskikkelser.

Verden holdt vejret og afventede flere nyheder, men ingenting skete. Det egyptiske oprør havde sat alle udgravninger i bero, og Kleopatras skæbne blev endnu en gang indhyllet i den mystik, der har omgærdet hende i næsten 2000 år.

Dødelig magtkamp i familien

Kleopatra gør sin entré i verdenshistorien i 51 f.Kr. som kun 18-årig, da hun krones til dronning i det kongelige palads i havnebyen Alexandria. På det tidspunkt er byen det livlige og velhavende knudepunkt for kultur og handel. Og fra paladset har den lille, sorthårede teenagedronning udsigt til storbyens mange templer, det verdensberømte bibliotek og havnen, hvor skibe har lastet og losset varer fra hele den kendte verden.

Med syv millioner undersåtter og adgang til Egyptens enorme rigdomme ligger verden tilsyneladende for hendes sandalklædte fødder. Men grebet om magten er usikkert. Egypten er i fare for at blive opslugt af antikkens supermagt, Rom, der er afhængig af nillandets bugnende kornkamre. Og hun må dele kronen med sin 10-årige lillebror, Ptolemaios 13., og hans ærgerrige rådgivere.

På den tid er det normalt, at søskende i kongelige familier gifter sig med hinanden – og regerer sammen – men det huer ikke den ambitiøse Kleopatra. Hun er ud af den makedonske ptolemæiske slægt, der har regeret i Egypten i århundreder efter græske skikke og med græsk som modersmål. Men i modsætning til sine forgængere og brorens konservative fløj taler Kleopatra sine undersåtters sprog, og hun er fast besluttet på at føre Egypten tilbage til fordums storhed ved at indføre reformer, der letter livet for den menige egypter. Allerede efter to år kulminerer den royale magtkamp, da Kleopatra opdager, at brorens rådgiver har planlagt at myrde hende, og hun må flygte til Syrien.

Cæsar forsøger at mægle

Mens striden mellem de to søskende raser, ankommer den romerske diktator Gajus Julius Cæsar til Alexandria. Hans ærinde er egentlig at inddrive en gammel gæld, men han bliver snart hvirvlet ind i den egyptiske familiefejde.

Cæsar foreslår at mægle mellem de stridende søskende for at undgå en borgerkrig og indkalder dem til forsoningsmøde. Men Kleopatra frygter – formentlig med rette – at mødet med broren kan koste hende livet. Så hun opsøger Cæsar, før mødet skal finde sted. Ifølge myten lader hun sig rulle ind i et tæppe og får en købmand til at smugle sig ind i paladset og overække sig som gave til Cæsar, der øjeblikkeligt bliver forgabt i den nøgne egyptiske skønhed, som triller ud på gulvet. Historien er formentlig for god til at være sand. Den 50-årige krigsveteran ville næppe have tilladt en ukendt købmand med en suspekt udseende bylt adgang til sine gemakker.

Faktum er i hvert fald, at den 20-årige Kleopatra vinder Cæsar for sin sag på et yderst afgørende tidspunkt og med hans hjælp får tilbageerobret tronen. Broren drukner meget bekvemt i Nilen under kampene mellem de to søskendes hære.

Kleopatra ved, at Egyptens fremtid afhænger af Roms velvilje, og hun besegler sin alliance med klodens mægtigste imperium, da hun to år senere kan skænke Cæsar en søn, Cæsarion.

Med en mandlig arving har hun sikret Egyptens videre skæbne, tror hun. Men skæbnen vil det anderledes. I år 44 f.Kr. udånder Cæsar i en blodpøl efter at være blevet stukket ned af adskillige kupmagere i senatet i Rom, og Kleopatra må igen tage affære i spillet om magten.

Tre år efter mordet på Cæsar tiltræder den hærdede general Marcus Antonius som ny statholder for de østlige romerske provinser. Og det tager ikke Kleopatra lang tid at tryllebinde ham, da de mødes – angiveligt forfører hun ham udklædt som kærlighedsgudinden Afrodite. Sammen med sin nye krigerhusbond vil hun udvide Egyptens grænser og indfri drømmen om at genrejse riget. Antonius vender da også sejrrig hjem fra et felttog i det nuværende Armenien, og parret fejrer triumfen ved en storslået ceremoni, hvor Kleopatra hyldes som “kongernes dronning”.

Men atter en gang rammer katastrofen: Antonius’ rival, Octavian, erklærer krig mod Egypten, og i 31 f.Kr. vinder han søslaget ved Actium uden for Grækenlands kyst. Året efter falder Alexandria, og Kleopatras drøm om et egyptisk storimperium synker i grus.

Drømmen lægges i ruiner

Kleopatra vælger resolut døden frem for at se sit rige falde på romerske hænder. Ifølge overleveringen bønfalder hun inden sit selvmord Octavian om at blive begravet sammen med sin Marcus Antonius. Men om Octavian efterkom hendes ønske, har hidtil stået hen i det uvisse.

Måske svaret ligger begravet i tempelkomplekset, der er under udgravning 50 km fra Alexandria. Et af templerne var tilegnet gudinden Isis, som Kleopatra hævdede at være en inkarnation af. Og lederen af udgravningen, Kathleen Martinez, mener, at det med sin beliggenhed tæt på Alexandria ville være et oplagt sted at gravsætte dronningen. Tidligere i år fik hun af det egyptiske militærstyre lov at fortsætte udgravningen. Denne gang er målet tre dybtliggende skakte, som er blevet afsløret på radarmålinger, og som ifølge Martinez kan rumme regentparrets gravkamre.

Skeptikere peger på, at isistempler ikke ligefrem var en sjældenhed i Kleopatras Egypten, og at fundet af et par mønter og en buste af Kleopatra ikke kvalificerer til en dyr udgravning.

Men skulle mumierne af Marcus Antonius og Kleopatra blive fundet, kan forskerne formentlig rekonstruere deres udseende og én gang for alle få afgjort, om Kleopatra levede op til rygtet om legendarisk skønhed. Afhængigt af hvor velbevarede ligene er, vil retsmedicinere også kunne fastlægge dødsårsagen og dermed skille myte fra fakta i antikkens mest berømte kærlighedshistorie.

Kleopatra

Født: År 69 f.Kr.

Regeringstid: Dronning af Egypten i årene fra 51 f.Kr. frem til sin død i år 30 f.Kr.

Slægt: Kleopatra var den sidste af ptolemæerne, det makedonske dynasti, der havde regeret over Egypten siden år 305 f.Kr.

Styreform: Som den eneste ptolemæer indførte hun reformer til glæde for den menige egypter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: