Queen Nefertiti en face

Nefertitis skyld vejer tungest

De fleste bevarede kilder og arkæologiske indicier peger på Neferititi som den enkedronning, der er skyldig i Zannanza affæren.

24. januar 2011 af Josephine Schnohr

Hvilken rolle spillede Nefertiti?

Den primære kilde til oprulningen af Zannanza affæren er et anonymt brev skrevet af en egyptisk enkedronning, der kalder sig Dahamunzu.

Forskerne har peget på flere mulige kandidater blandt Amarna dynastiets dronninger. Men tid, sted og omstændigheder gør det mest sandsynligt, at det var Nefertiti, der sendte brevet og dermed udløste det, der siden blev kendt som Zannanza affæren. Herved begik hun landsforræderi, tog livet af en uskyldig hititterprins ved navn Zannanza og fik sit land i konflikt med ærkefjenden, hittitterne.

Hvem var Nefertiti? Nefertiti blev født omkring 1380 f.Kr., muligvis som datter af den betydningsfulde embedsmand, Eje. Hun var førstehustru til den famøse farao, Akhenaton, og regerede ved hans side fra 1352-1336 f.Kr. Hun fødte ham seks døtre, men ingen sønner.

Både i kunsten og det politiske liv fik Nefertiti en mere fremtrædende rolle end tidligere dronninger, og mod slutningen af Akhenatons regeringstid bliver hun tilmed udråbt til farao. Hun regerede videre efter hans død med sin datter, Meritaton, ved sin side og forsvandt herefter ud af historien – måske som en følge af Zannanza affæren.

Zannanza affæren

I Illustreret Videnskab nr. 3 kan du læse hele historien om Zannanza affæren.

En egyptisk dronning, “Dahamunzu”, skrev til kongen af Hittitterriget, Shupiluliuma, og bad ham sende sig en af hans sønner, som hun ville gifte sig med og dermed gøre til farao. Brevskriveren havde mistet sin mand og var bange, men hvem var hun?

I dette tema kan du læse om historiens persongalleri og deres roller i affæren.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: