Skanning afslører skjult rum i pyramide

Cheopspyramiden kan gemme på skjulte kamre

En skanning af Cheopspyramiden har afsløret en temperaturforskel i stenene. Forskerne mistænker pyramiden for at rumme uopdagede rum.

Cheopspyramiden i Egypten rummer måske flere uopdagede kamre.

Fundet er gjort som led i et stort internationalt projekt, hvor arkæologer undersøger egyptiske kongegrave ved hjælp af blandt andet varmefølsom teknologi.

Skanning opdager varmeforskelle

Forskerne skannede pyramiden med varmekameraer og opdagede usædvanlige temperaturforskelle i de store byggesten.

Blandt andet er tre store sten i bunden af pyramiden varmere end de andre sten, og forskere mener derfor, at stenene kan dække for tilmurede indgange til skjulte passager eller kamre.

Cheopsyramiden blev bygget som grav for kong Cheops i ca. 2550 f.Kr.

Forskellen kan dog også skyldes cirkulerende luft eller variation i stentyper.

Næste fase i projektet omfatter blandt andet 3D-modellering, som skal give et bedre billede af pyramidernes konstruktion.

Skanning af hjernen afslører løgne

Det er ikke kun oldtidsminder, man kan udforske med skanning. Forskere kan nu også måle iltforbruget i hjernens nerveceller - og finde ud af, om en person lyver eller taler sandt. Læs mere i artiklen:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: