Man har blandt andet fundet denne sarkofag i en af de tre nyopdagede grave. 

© Egyptens Ministerium for Oldtidsfund

Tre oldtidsgrave fundet i Egypten

Tre grave fra det 27. dynasti er blevet opdaget i Egypten. Fundet kaster nyt lys over en relativt ukendt periode i den egyptiske historie.

24. august 2017 af Mathias Dahl Meier / HISTORIE

6 sarkofager og 15 gravhuller – det ene med plads til et lille barn. 

Det er indholdet af to grave, der for nylig blev opdaget i den egyptiske provins Minya syd for Cairo. Den tredje grav er stadig ved at blive undersøgt.

Forskere vurderer, at gravene stammer fra det 27. dynasti og den græsk-romerske periode. Det vil sige mellem ca. 525 f. Kr. og slutningen af det 4. århundrede e. Kr. 

"Dette faktum tyder på, at området var en stor kirkegård igennem en lang tidsperiode," udtaler Ayman Ashmawy fra Egyptens Ministerium for Oldtidsfund til det egyptiske medie Ahram Online.

Kvinde- og barneknogler er vigtige spor

Udover sarkofager og gravhuller indeholder gravene bl.a. knogler fra mænd, kvinder og børn i forskellige aldre. 

Ifølge lederen for udgravningen, Ali El-Bakry, tyder det på, at de tre grave var en del af en stor bykirkegård.

Kan du ikke få nok af Egypten? Så tag med på HISTORIES eksklusive rejse til faraoernes rige

Fundet af kvinde- og barneknogler udelukker samtidig, at gravene har været en del af en militær garnison, som det ellers er blevet foreslået. 

Et af gravhullerne er indrettet til et lille barn.

© Egyptens Ministerium for Oldtidsfund

Fund giver indsigt i en ukendt periode

Ifølge Pearce Paul Creasman, der er professor i antropologi ved University of Arizona, er det sparsomt, hvad vi ved om det 27. dynasti.

På det tidspunkt var Egypten underlagt perserne som en provins i Det Achæmenidiske Imperium.

”Jeg kan ikke komme i tanke om nogen nyere opdagede grave fra det 27. dynasti i Egypten. Så det gør det meget spændende,” udtaler den amerikanske ekspert til Live Science.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: