Hvem bestemte først pi?

Hvordan fandt man første gang frem til værdien af pi, og hvem stod for denne bedrift?

1. september 2009

Mennesker har sandsynligvis spekuleret over forholdet mellem en cirkels diameter og omkreds siden de ældste tider. I den såkaldte Rhind-papyrus fra det gamle Egypten findes en indviklet beregning, der omregnet til vore dages decimaltal angiver værdien af pi til 3,16049 – et tal, der er mindre end en procent for stort. Endnu mere præcis var imidlertid den græske matematiker Arkimedes. Han gik videnskabeligt til værks og tegnede en ligesidet sekskant inde i en cirkel og en anden sekskant udenom. Cirklens omkreds måtte naturligvis ligge et sted mellem de to sekskanters omkredse, som var nemme at beregne. Derefter øgede Arkimedes antallet af sider i de to mangekanter: en tolvkant inde i cirklen og en tolvkant udenom. Han fortsatte på den måde, og da han stoppede ved to 96-kanter, havde han fundet, at cirklens omkreds er lig med dens diameter ganget med et tal mellem 223/71 og 22/7. Omregnet til decimaltal giver det 3,1408... og 3,1429... Faktisk kom Arkimedes så tæt på den korrekte værdi (3,1416...), at omkredsen af en cirkel med en diameter på en meter beregnet efter hans tal kun vil afvige en millimeter fra det rigtige mål.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: