HMS Terror blev fundet i overraskende god stand. Efter 170 år i det iskolde arktiske vand er skibsrattet nærmest upåvirket.

© Thierry Boyer/Parks Canada

Jagten på Franklins dødsskib

Tallerknerne står på hylderne, og ruderne i kaptajnens kahyt er stadig intakte. I 170 år har historikerne måttet gætte sig frem til Franklin-ekspeditionens skæbne, men nu er den sidste brik i puslespillet fundet på havets bund.

12. april 2017 af Andreas Ebbesen Jensen

Sir John Franklin var en legende i hjemlandet England. I knap tre årtier havde han udforsket de iskolde farvande mellem Storbritannien og Canada, og i 1821 fik Franklin som ung sejler nærmest mytisk status, da han overlevede en sejlads til Kobbermine-floden i Canada på en diæt af bænkebidere og udtrådte læderstøvler.

Inden den skæbnessvangre ekspedition havde Sir John Franklin kortlagt to tredjedele af Nordamerikas nordligste kyst.

© Shutterstock

Sult var dog ikke noget, der plagede eventyreren, da han kommanderede sine to skibe, HMS Terror og HMS Erebus, og deres 129 besætningsmedlemmer ud fra den engelske havneby Greenhithe den 19. maj 1845. Den 59-årige kaptajn var overvægtig og ikke just prototypen på en hårdtarbejdende sømand.

>> Tag med på krydstogt til Galápagos!

Men besætningen havde stor tiltro til den heroiske udforsker og var overbevist om, at Franklin nok skulle finde den sagnomspundne Nordvestpassage nord om Canada, der ville åbne søfartsruten mellem Storbritannien og Asien.

HMS Terror skulle finde en smutvej til Asien via Nordvestpassagen, men skruede sig i stedet fast i den arktiske is i 1846.

© Alamy/All Over

HMS Erebus og HMS Terror var da også de bedst udstyrede skibe til arktisk udforskning nogensinde. Dybt i skibenes skrog var der monteret komplette damplokomotiver, der drev skruen. Derudover var stævnen forstærket med jern for nemmere at kunne bryde isen, mens en enorm kedel sendte varme rundt i skibene gennem et netværk af rør.

Hele Europa holdt vejret i spænding, da sir John Franklin og hans besætning stævnede ud mod de ukendte, iskolde farvande.

Hvis alt gik efter planen, ville Erebus og Terror efter tre år vende hjem til Storbritannien med en detaljeret beskrivelse af Nordvestpassagen. Men først 170 år senere blev skibene igen set af en hvid mand.

HMS TERROR

  • Oprindeligt et britisk krigsskib, en såkaldt bombardergalliot, som deltog i 1812-krigen mod USA.
  • Udstyret med en 254 mm morter og en 330 mm morter.
  • For at modstå rekylen fra mortererne, var HMS Terror bygget ekstra solidt og derfor velegnet til at sejle i isfyldte farvande.
  • I 1840-1843 var HMS Terror del af James Clark Ross' ekspedition til Antarktis.
  • I 1845 blev skibet overdraget til Sir John Franklin og sejlede af sted mod Nordvestpassagen.

Robot finder legendarisk skibsvrag

Presset var stort på Parks Canada, som beskytter Canadas natur og historie, da de i efteråret 2014 sendte endnu et hold ud for at lede efter sir John Franklins forsvundne skibe. Seks års intensiv eftersøgning af mere end 800 km2 havbund til en pris af fem millioner kroner havde ikke båret frugt, og håbet om at løse et af de største mysterier i søfartens historie syntes at svinde ind.

Derfor brød jublen ud, da marinearkæologerne Ryan Harris og Marc-André Bernier den 1. oktober 2014 kunne rapportere, at de langt om længe havde fundet det ene af Franklins skibe, HMS Erebus, på bunden af Arktis. Skibet blev lokaliseret af en såkaldt ROV (remotely operated vehicle), en undervandsrobot, og forskerne formåede bl.a. at bjerge Erebus’ skibsklokke.

“Det er uden tvivl det mest imponerende skibsvrag, jeg har haft fornøjelsen af at dykke ved,” udtalte Marc-André Bernier efter det banebrydende fund, hvis nøjagtige position stadig holdes hemmelig af frygt for plyndringer.

Det kolde arktiske vand har bevaret HMS Erebus' træværk i nærmest perfekt stand.

© Parks Canada

Franklin døde hurtigt

Parks Canada var dog langtfra de første, som forsøgte at finde skibene og opklare Franklin-ekspeditionens skæbne. I årene 1848 til 1854 brugte Storbritannien 760.000 pund – knap 760 millioner nutidskroner – på at lokalisere deres forsvundne søhelt og hans to skibe.

Mere end 40 ekspeditioner, langt de fleste engelske, blev sendt ud for at løse gåden. Men de første nyheder om Franklin-ekspeditionens skæbne ramte først Storbritannien i 1854, da udforskeren John Rae faldt i snak med en gruppe inuitter under et ophold ved Pelly Bay i det nordligste Canada.

>> Læs mere om fantastiske ekspeditioner. Køb vores blad her!

Inuitterne fortalte Rae, at de fire år tidligere havde truffet en gruppe på 40 syge og udhungrede mænd, som trak en jolle og et par slæder efter sig. Senere var de indfødte stødt på godt 30 omkomne sømænd, der lå stivfrosne i telte og under en jolle, der var vendt på hovedet i et desperat forsøg på at holde kulden ude.

Rae købte flere genstande af inuitterne, bl.a. astronomiske instrumenter og en medalje, der havde tilhørt Franklin.

Et lommeur fra HMS terror blev fundet i en forladt båd. Uret er af sølv og lå i båden sammen med to skeletter.

© National Maritime Museum

Fyrbøderen John Torrington døde som en af de første i vinteren 1846. Han blev begravet i permafrosten, som har bevaret hans lig.

© Owen Beattie/Univ of Alberta

John Raes gruopvækkende opdagelser fik Franklins kone til at sponsorere endnu en eftersøgning af sin mand. Da eftersøgningsekspeditionen nåede øen King William i 1859, fandt den knoglerester af besætningsmedlemmerne fra HMS Terror og HMS Erebus.

Mest opsigtsvækkende var fundet af et dokument underskrevet af Francis Crozier, kaptajnen på HMS Erebus. Dokumentet var dateret den 25. april 1848 og beskrev, hvordan begge skibe var blevet forladt efter at have været frosset fast i isen siden september 1846, og at de 105 overlevende planlagde at begive sig sydpå.

Især en note i marginen af dokumentet sprang i øjnene. Her stod: “Franklin døde den 11. juni 1847”.

Størstedelen af Franklins mænd mødte deres endeligt på King William Ø. Den røde linje viser Erebus' og Terrors kendte rute, mens den stiplede indikerer skibenes formodede bevægelser, efter de skruede sig fast i isen.

© Ken Ikeda Madsen

Inuit tipper topforskere

Fundet af HMS Erebus i 2014 fik Parks Canada til at intensivere eftersøgningen af HMS Terror, og to år senere, den 3. september 2016, var der igen gevinst.

Ud for øen King William i det nordlige Canada opfangede forskningsskibet Martin Bergmann pludselig noget på sin side-scan-sonar. Adrian Schimnowski, som ledede ekspeditionen, troede ikke sine egne øjne, da skibets undervandskameraer afslørede, hvad det iskolde vand gemte.

Lige under Schimnowski og hans besætning åbenbarede skibsvraget af HMS Terror sig i al sin sagn­omspundne glorværdighed. 170 års eftersøgning var med ét slut.

Et klart omrids af HMS Terror tonede frem, da en såkaldt side-scan-sonar passerede vraget

© Parks Canada/Polfoto

SIDE-SCAN-SONAR

  • Sonaren er udformet som et aflangt rør, der trækkes efter et skib.
  • Hvor almindelige sonarer kun scanner umiddelbart under skibet, scanner side-scan-sonaren, som navnet antyder, ud til siden i en radius på op til 100 m.
  • Når sonarens lydbølger rammer et objekt på havbunden, kastes de tilbage og omdannes til 3d-billeder.

Til trods for at forskningsskibet var fyldt til masterne med topmoderne teknologi, var det noget så lavpraktisk som et pålideligt tip fra en inuit, der bragte forskerne på sporet af Franklins skib.

Seks år tidligere, i 2010, havde den lokale jæger Sammy Kogvik “set noget mærkeligt stikke op fra isen” på vej til sin hjemstavn Gjoa Haven. Da Martin Bergmann lagde for anker ved Gjoa Haven i 2016, fortalte Kogvik om sit fund, og de canadiske udforskere besluttede at lægge ruten om og tjekke inuittens tip.

Med Sammy Kogviks oplysninger blev et af de største mysterier fra søfartens historie løst. Men det var langtfra første gang, at den indfødte befolkning i Arktis kastede nyt lys over sir John Franklins forfærdelige skæbne.

Spiste menneskekød for at overleve

Franklins lig er aldrig blevet fundet, og det er derfor stadig uvist, hvad han døde af – sikkert er det dog, at kaptajnen og hans besætning led en grufuld død.

>> Køb vores blad her og få en gave med i købet! 

Undersøgelser af skeletterne fra King William viser, at besætningen blandt andet døde af blyforgiftning og skørbug. Derudover har rygter om, at de skibbrudne sømænd tyede til kannibalisme for at holde døden fra døren, svirret, siden John Rae interviewede inuitterne ved Pelly Bay for mere end 160 år siden. Dengang fortalte de indfødte, at de var stødt på bunker af menneskeknogler, der var brækket over på midten.

SKØRBUG

  • Mangel på C-vitamin
  • Symptomerne er i første omgang træthed, diarre og hyppige forkølelser
  • C-vitamin danner proteinet kollagen, kroppens lim, der holder sammen på hud, knogler og tæn­der. Med tiden begynder kroppen til at gå i opløsning.
  • Skørbug får tænder til at falde ud, håret og knoglerne bliver skrøbelige, mens led og blodkar bliver stive, så fx pulsårerne lettere brister.


© SPL

Op gennem 1980’erne og 1990’erne gravede forskellige arkæologer resterne af ligene frem under isen på King William Island. Knoglerne viste tydelige tegn på knivmærker, hvilket stemte overens med inuitternes beretningerne.

Og i 2015 udgav antropologerne Simon Mays og Owen Beattie en opsigtsvækkende rapport, der beviste, at Franklin og hans mænd havde sat tænderne i deres døde matrosvenner. Analyserne viste, at knoglerne var blevet knækket over flere steder og udsat for høj varme.

Beattie og Mays konkluderede derfor, at besætningsmedlemmerne kogte knoglerne fra de afdøde sømænd for at udvinde den næringsholdige benmarv.

Undersøgelserne af Terror kan tage årevis

Hvorvidt Franklin og hans besætningsmedlemmer tyede til kannibalisme, kaster fundet af HMS Terror ikke nyt lys over. Til gengæld giver vraget et unikt indblik i livet ombord på det sagnomspundne skib.

Da HMS Terror blev fundet den 3. september 2016, præcis 170 år efter at det skruede sig fast i isen, på 24 meters dybde nær øen King William, var træskibet i forbløffende god stand.

I flere uger undersøgte en undervandsrobot udstyret med HD-kameraer alt fra messen (skibets fælles spiserum, red.) til de enkelte kahytter, herunder kaptajnens agterkahyt, hvor tre ud af de fire høje vinduer var fuldstændig intakte. I skibets proviantrum stod tallerknerne stadig på hylderne, og det ældgamle vrag gemte også på to flas­ker vin, borde med åbne skuffer og reoler.

På siden af dækket lå skibsklokken, og ved forstavnen pegede skibets seks meter lange træspir ud i det grumsede hav.

Med fundet af HMS Terror er det oplagt at tro, at det sidste kapitel er skrevet om Franklins fatale polarekspedition, der har fastholdt interessen hos alverdens arkæologer, historikere og eventyrer i 170 år. Men det er Adrian Schimnowski ikke så sikker på:

>> Køb 2 numre af vores blad og hold dig varm med en fiberjakke du får med i købet.

“Historien er kun lige begyndt. Der er så meget, vi mangler at undersøge i og omkring skibsvraget. Det kan godt tage flere år, før vi kan stykke sammen, hvad der helt præcist skete med Franklin og hans besætning”.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: