Calender

Månens cyklus giver kalenderen problemer

Årets måneder skulle laves omDen franske Revolution forsøgte også at lave om på årets indretning. Sidst i 1793 blev det indført, at året stadig skulle have 12 måneder, som dog alle fik nye, "revolutionære" navne. Men hver måned skulle bestå af 30 dage og være inddelt i tre uger med 10 dage (décade) hver. De resterende 5-6 dage blev lagt i enden, så regnskabet passede. Hele systemet blev afskaffet tolv år senere, da det viste sig at være upraktisk.Den jødiske kalender mangler 11 dage

19. september 2013 af Hans Henrik Fafner

Årets måneder skulle laves om

Den franske Revolution forsøgte også at lave om på årets indretning. Sidst i 1793 blev det indført, at året stadig skulle have 12 måneder, som dog alle fik nye, "revolutionære" navne. Men hver måned skulle bestå af 30 dage og være inddelt i tre uger med 10 dage (décade) hver. De resterende 5-6 dage blev lagt i enden, så regnskabet passede. Hele systemet blev afskaffet tolv år senere, da det viste sig at være upraktisk.

Den jødiske kalender mangler 11 dage

Gennem hele historien har mennesket tumlet med problemet. Man har længe vidst, at en måned egentlig er ca. 29,5 dage. Det har den gamle jødiske kalender indrettet sig efter ved at lade årets tolv måneder være skiftevis 29 og 30 dage lange.

Men der opstår stadig et problem, fordi optællingen ikke kommer op på årets 365 dage. Der mangler omkring 11 dage i regnskabet, og dem samler man sammen til skudmåneder. I løbet af en cyklus på 19 år, er der således syv skudår, og sådan et klarer med ved at tage måneden Adar to gange i rap. Så passer det – næsten.

Muslimsk kalender følger månen

Den muslimske kalender griber det anderledes an. Her følger måneden strengt det, den også har navn efter, nemlig månen. Den nye måned starter, når man kan se nymånen. Men dette fører til nogle absurde situationer.

I Egypten er man for længst gået over til at beregne månedernes begyndelse astronomisk, men man i det konservative Saudi Arabien stadig sender folk ud for at se efter nymånen; og hvis det er skydække eller sandstorm, må man vente til den efterfølgende aften.

På den måde er det faktisk sket, at den hellige fastemåned, Ramadan, er begyndt en dag senere i Saudi Arabien end i Egypten. Og eftersom den muslimske kalender ikke opererer med skuddage eller –år, er hele året små to uger kortere, og det betyder bl.a. at alle helligdagene ligger tilsvarende to uger tidligere hvert år. Det svarer lidt til, at juleaften med nogle års mellemrum ville ligge midt i skolesommerferien!

Skudsekunder skal redde kalenderen

I den kalender, som det meste af den vestlige verden bruger, er den samlede sum af månedernes dage 365. Men denne tilsidesættelse af månens cyklus er ikke nok til at løse det umulige regnestykke. Hvert fjerde år har man 29. februar som skuddag for at udligne, og selv det er ikke helt nok.

En gang imellem må man ved international aftale tilføje skudsekunder, for at månederne hele tiden kommer til at passe til jordens rotation omkring solen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: