© British Library

Zombiefrygt i middelalderen: Lig blev lemlæstet før graven

Fund af knogler fra middelalderen viser, englændere udsatte døde kroppe for voldsomme uhyrligheder for at forhindre dem i at gå igen.

10. april 2017 af Karine Kirkebæk / Historie

Under udgravningerne af middelalderlandsbyen Wharram Percy fandt arkæologer menneskeknogle med nogle aparte mærker.

Luftfoto af området, hvor Wharram Percy lå.

© Historic England

Derfor har de nu undersøgt knoglerne nærmere

Og forsker fra The Historic England og University of Southhampton siger nu, at mærkerne afslører, at forfædrene fra middelalderen var rædselsslagne for “levende døde”.

Brændt og smadret efter døden

Datidens beboere i Wharram Percy havde et arsenal af lemlæstelsesmetoder, som de udsatte de dødes kroppe for, for at få dem til at forblive i jorden.

Skelletterne er både blevet halshugget, smadret med knive og brændt kort efter, at personen er død.

Knivmærker på et ribben.

© Historic England

Det er kendt fra historiske beretninger, at folk i middelalderen troede, at lig fra onde og hævngerrige personer kunne “genoplive” nede i jorden for derefter at rejse sig fra deres grav og angribe eller ligefrem dræbe de levende.

Men de undersøgte knogler, der stammer fra 1000-1200-tallet, er det første fysiske bevis på, at folk i middelalderen troede på gengangere.

Skader påført med vilje

Forskerne har analyseret i alt 137 menneskeknogler, som stammer fra mindst 10 individer – heriblandt tre voksne kvinder, to voksne mænd, en teenager på ca. 15 og to børn på mellem to og fire år.

Og Dr. Simon Mays, der er biolog med speciale i menneskeskelletter ved The Historic England, siger til The Independent, at meget tyder på, at skaderne på knoglerne er påført med vilje.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: