Ark of the Covenant

Pagtens ark

Magisk kiste blev brugt i krig.

14. december 2010

Hvad er historien?

Pagtens ark var den kiste, som stentavlerne med de ti bud blev opbevaret i under israelitternes vandring i ørkenen inden indtoget i det forjættede land. Ifølge Det Gamle Testamente var den af guldbelagt akacietræ og forsynet med to vogtere i form af vingede keruber på låget.

Arken mentes at besidde magiske kræfter, der blandt andet kunne tilvejebringe godt, ondt, lys og tåge. Da kong Salomon byggede jødernes første tempel, blev arken placeret i det allerhelligste, som kun måtte betrædes af ypperstepræsten. Men ved kamphandlinger blev den taget ud og båret foran hæren, ligesom den blev brugt i forskellige religiøse processioner.

Hvor har vi ledt?

Jødiske arkjægere har især søgt under Tempelbjerget i Jerusalem, men det er i dag svært at få tilladelse fra det muslimske råd, som kontrollerer stedet. Man har også ledt andre steder i Jerusalem. I Etiopien leder man ikke, men mener faktisk at besidde arken i Maryam Seyon-kirken i Aksum.

Ifølge Etiopiens nationalepos, Kebra Nagast, skulle Menelik, kong Salomons søn med dronningen af Saba, have ført den med sig fra Jerusalem, da han arvede kongemagten.

Chance for at gøre fundet

Det mest sandsynlige er, at arken blev ødelagt under et af de mange angreb på Jerusalem, og at der højst kan findes stumper.

Følg med

Fra den 12. januar og ti dage frem fortæller vi, ti fund, der står på arkæologernes ønskeliste. Klik dig ind hver dag og læs om steder og genstande, der går igen i verdens erindring. Måske er de forsvundet, måske har de aldrig eksisteret. Men drømmen om at finde dem lever:

Den hellige gral Pagtens ark Det hvide skib Aristoteles' skrifter Biblioteket i Alexandria Djengis Khans grav El dorado Metropolis Amelia Earharts fly Nazi-guldet

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: