Romerriget sprog

Hvilket sprog talte man i Romerriget?

Mange har kæmpet med latin i skolen. Var det virkelig hverdagssproget i Romerriget?

Enklere latin var hverdagssprog i Romerriget

Af gode grunde kender vi kun det latinske skriftsprog. På dansk er der en klar stilforskel mellem tale- og skriftsprog, især i litterære tekster. Talesproget er enklere, og det samme har været tilfældet på latin – blot i endnu højere grad.

De tekster af fx Cicero og Cæsar, som nogle stifter bekendtskab med i skolen, er netop “fin” litteratur.

Almindelige romere, hvoraf flertallet var analfabeter, talte et sprog med meget enklere grammatik, og fra det 2. århundrede e.Kr. begynder dette folkesprog, såkaldt vulgærlatin, også at ytre sig på skrift. Dette sprog var dagligt omgangssprog i hele det vestromerske rige, hvor romerne hårdhændet fortrængte lokalsprogene.

Læs mere om, hvem der opfandt alfabetet.

Klassisk latin fra Romerriget var sprogligt stilideal

Romerske soldater, der slog sig ned i provinserne, og lokale, der gjorde tjeneste i den romerske hær, var med til at udbrede sproget. I den østlige del af riget blev græsk dog ved at være det dagligdags sprog.

Mens den folkelige latin med tiden udviklede sig til italiensk, fransk og andre moderne romanske sprog, levede den klassiske latin videre som en slags sprogligt stilideal, der bl.a. var videnskabens og diplomatiets officielle sprog frem til 1700-tallet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: