skatte Tutankhamons dødsmaske

Arkæologiens 7 største fund

Nogle overgår enhver fantasi i skatte-pragt og dimensioner. Andre har givet os nøglen til at forstå vores forfædres verden. Og et enkelt blev opdaget med propelfly. Vi viser vej til de syv største fund i arkæologiens historie.

18. februar 2016 af Jesper Bindslev

1. Tutankhamons grav gemte store skatte

Tutankhamons grav blev fundet af den britiske arkæolog Howard Carter i Kongernes Dal i Egypten i 1922. Den 3300 år gamle grav er den mest velbevarede faraograv, der nogensinde er fundet, fordi den i modsætning til de fleste andre egyptiske faraoers grave stort set er gået fri af gravrøvere.

Da graven blev fundet, indeholdt den så mange skatte, at arbejdet med at tømme den og transportere fundene til Cairo tog otte år. Mumien af den 18-årige drengefarao ligger stadig i graven, mens bl.a. den berømte guldmaske er udstillet på Det Egyptiske Museum i Cairo. Masken vejer 11 kg, mens Tutankhamons inderste kiste kan bryste sig af hele 110 kg guld.

2. Rosettestenen afkodede hieroglyffer

Franske soldater på felttog i Egypten fandt i 1799 en stor stenplade med inskriptioner nær byen Rosetta. Den såkaldte Rosettesten viste sig at gengive den samme tekst, et dekret fra 196 f.Kr., på både græsk og egyptisk.

Kombinationen af den læselige græske tekst og hieroglyffer blev nøglen til at tyde den egyptiske skrift, som hidtil havde været uforståelig for arkæologerne. Den berømte sten står i dag på British Museum i London.

3. Pompejis ofre blev fastfrosset i aske

Den romerske by Pompeji i Italien blev begravet under seks meter aske og pimpsten ved vulkanen Vesuvs udbrud i år 79. De første udgravninger begyndte i 1748, og siden da er to tredjedele af byen blevet afdækket.

Vægmalerier, mosaikgulve og hverdagsgenstande er dukket frem i lyset, og ved at lave gipsafstøbninger af hulrum i den størknede lava har arkæologerne genskabt ofrenes forvredne stillinger.

4. Hulemalerier ændrede kunsthistorien

I 1879 var den spanske amatørarkæolog Marcelino de Sautuola ved at undersøge en hule i De Cantabriske Bjerge i det nordvestlige Spanien, da hans 12-årige datter opdagede nogle usædvanlige malerier på klippevæggene.

Billederne, der bl.a. forestiller bisoner, heste og hjorte, blev i første omgang anset for at være moderne forfalskninger, men er senere blevet dateret til at være ca. 15.000 år gamle. Fundet ændrede fundamentalt forskernes syn på vores fjerne forfædres evner.

5. Lersoldater vogtede Kinas første kejser

I 1974 gjorde kinesiske bønder et opsigtvækkende fund nær byen Xian. De var i gang med at grave en brønd, da spaden ramte hovedet af en lerstatue i naturlig størrelse. Siden har arkæologer udgravet omkring 8000 af de såkaldte terrakottasoldater – alle med forskellige ansigtstræk og positurer.

De stivnede krigere blev anbragt som underjordiske vagtposter rundt om den første kinesiske kejsers mausolæum for 2200 år siden.

6. Antik computer beregnede Solen

For næsten 2000 år siden sank et romersk skib ud for den græske ø Antikythera. I år 1900 blev skibsvraget fundet af svampedykkere, der bragte en usædvanlig genstand med op til overfladen - en korroderet bronzeklump, der tilsyneladende havde været en form for urværk.

Først i 2015, efter hundrede års undersøgelser, kunne forskere konkludere, at den såkaldte Antikythera-mekanisme blev brugt til at forudsige sol- og måneformørkelser. Apparatet, der bestod af næsten 50 tandhjul, kan kaldes for verdens første computer.

7. Kæmpefund tonede frem fra himlen

Selv om de lange linjer i Perus sydlige kystørken havde været lige for fødderne af arkæologerne i århundreder, blev de først for alvor opdaget af piloter i 1930'erne. Set fra luften viste de såkaldte Nazca-linjer sig at danne kæmpestore geometriske mønstre og dyrefigurer.

De op til 1800 år gamle linjer blev "tegnet" af Nazca-kulturen ved at fjerne det øverste, mørke lag ørkensand og er blevet bevaret i den ekstremt tørre ørken. Formentlig har linjernes funktion været at vise vej til særlige rituelle steder.

Gemmer Tutankhamons grav på flere skjulte skatte?

Måske gemmer der sig et uopdaget rum lige bag Tutankhamons gravkammer. Den britiske arkæolog Nicholas Reeves mener at have fundet spor af en tilmuret dør og har et godt bud på, hvem der skjuler sig bag den: Tutankhamons berømte stedmor, dronning Nefertiti. Læs vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: