4. Fujimura: Tvivlsomme "opdagelser"

Den berømte japanske arkæolog Shinichi Fujimura blev afsløret i at grave stenredskaber ned og ikke op.

9. april 2013 af Rasmus Kragh Jakobsen

Sidst i 2000 udkommer den japanske avis Mainichi Shimbun med tre billeder af den berømte japanske arkæolog Shinichi Fujimura i færd med at grave efter stenredskaber. Ikke så usædvanligt for en arkæolog.

Problemet er bare, at Fujimura graver stenredskaberne ned og ikke op.

Shinichi Fujimura blev taget på fersk gerning i at grave genstande fra stenaldermennesker ned, så han siden kunne fremstille fundene som vigtige nye opdagelser.

Fandt "verdens ældste boliger"

Kort forinden havde Fujimura offentliggjort sensationelle fund af redskaber og stolpehuller fra fortidshytter, som han påstod var 600.000 år gamle og dermed verdens ældste fund af menneskeskabte boliger.

Fundet trak overskrifter over hele verden, men få måneder senere i november kom avisens afsløring og dagen efter indrømmede Fujimura, at det var svindel.

Men ikke bare det - han indrømmede, at mange af de arkæologisk fund, der siden 1981 havde gjort ham berømt og respekteret, var fup.

På en pressekonference undskyldte han, og sagde at han var blevet "fristet af djævlen" og havde været besat af at være kendt som den person, der fandt de ældste stenredskaber i Japan.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: