Niels Bohr at blackboard

Dansk fysiker tæmmede atomet

For 100 år siden havde videnskabsmændene fuldstændigt styr på naturlovene. Troede de. For i 1913 fremlagde Niels Bohr sin banebrydende atommodel, som forkastede den klassiske fysik og gjorde universet uhørt kaotisk.

20. december 2012 af Helle og Henrik Stub

I april 1913 tog Bohr det uhørt dristige skridt at forkaste den klassiske fysiks love i atomet.

Han fik udgivet tre artikler i tidsskriftet “Philosophical Magazine”, hvori han postulerede, at atomet rummer nogle såkaldte stationære baner, hvor elektronen kan kredse uden at tabe energi. Til gengæld har elektronen mulighed for at hoppe fra en bane til en anden, og falder den fra en højere bane til en lavere, så taber den en bestemt mængde energi, der så udsendes som lys af en bestemt farve.

Netop de forskellige farver havde længe givet videnskaben hovedbrud. I begyndelsen af 1800-tallet havde fysikerne opdaget, at når de hældte fx salt på en bunsenbrænder og sendte lyset gennem en prisme, kom bestemte farvede linjer til syne – de såkaldte spektrallinjer. Hidtil havde den klassiske fysik ikke kunnet forklare linjerne, men lige pludselig fik Bohrs atommodel brikkerne til at falde på plads.

Det fysiske verdensbillede bygger stadig på, hvad Bohr og hans kolleger fandt ud af i begyndelsen af 1900-tallet. Forståelsen af elektronernes opførsel har fx ikke ændret sig siden kvantemekanikkens fremkomst. Derfor koncentrerer forskningen i dag sig om de såkaldte elementarpartikler – universets mindste og ultimative byggesten.

Læs hele artiklen om Bohrs banebrydende atommodel ved at downloade artiklen som PDF. Du skal være logget ind for at downloade.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: