Unpolished rice

Hvem opdagede vitaminerne?

Den hollandske læge Christiaan Eijkman og den britiske biokemiker Frederick Hopkins er vitaminforskningens grundlæggere.

Under et ophold på Java i 1890’erne opdagede Eijkman, at nerve- og muskelsygdommen beriberi hos høns kan forebygges ved at fodre med upolerede ris. Dengang mente man, at beriberi var en infektionssygdom, og Eijkman antog, at upolerede ris bekæmpede infektionen.

Først senere opdagede forskerne, at det virksomme stof i risskallerne var thiamin – eller B1-vitamin. Eijkmans eksperimenter med høns og ris var et af de første skridt på vejen mod udviklingen af ernæringsvidenskaben.

Christiaan Eijkman

Den udvikling tog fart, da Frederick Hopkins i 1901 opdagede aminosyren tryptofan, som han karakteriserede som en livsnødvendig aminosyre. Den skal tilføres med kosten, da kroppen ikke selv danner den.

Fra da af begyndte forskerne målrettet at lede efter de nødvendige næringsstoffer, og i 1911 gav den polske biokemiker Casimir Funk stofferne betegnelsen “vitamine” efter det latinske ord for liv, vita, og amine, der var et næringsstof, han havde isoleret fra ris.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: