Centaur, Australian Hospital Ship 47

Vragjæger finder sunket hospitalsskib

Hospitalsskibet Centaur blev sænket af en japansk ubåd i 1943.

19. juli 2010

Efter mere end 60 år på havets bund er det australske hospitalsskib Centaur blevet fundet på lidt over to kilometers dybde. Fartøjet blev 14. maj 1943 torpederet og sænket af en japansk ubåd ud for Brisbane i Australien, og af de 332 mennesker om bord overlevede kun 64, heriblandt én af de 12 sygeplejersker.

Siden 2. verdenskrig har adskillige eftersøgningshold forsøgt at lokalisere Centaur, men det blev den erfarne amerikanske vragjæger David Mearns og hans team af eksperter, som fandt skibet. Det skete i december 2009, men først i år er det ved hjælp af en fjernstyret miniubåd lykkedes at filme vraget.

David Mearns

Skibet er stadig i ét stykke, men stævnen er brækket af skroget på det sted, hvor torpedoen ramte. Kendetegn som store, røde kors på begge skibssider er stadig synlige; det samme er tallet 47, der viser, at der er tale om Australian Hospital Ship 47, også kendt som Centaur.

Hospitalbed at the bottom of the sea

Med fundet af Centaur håber historikerne omsider at få afklaret omstændighederne omkring forliset. Australierne mener, at japanerne angreb skibet uden varsel, og krævede i årene efter katastrofen de ansvarlige stillet for en krigsret. Men Japan nægtede at påtage sig ansvaret, og trods flere undersøgelser blev det aldrig slået fast, hvilken ubåd og dermed hvilken besætning der torpederede Centaur.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: