Hvorfor er nogle folkeslag små?

Hvordan kan det være, at nogle folkeslag er meget små, mens andre er høje? Og hvor finder man de mindste og de højeste mennesker?

1. september 2009

Nogle af verdens højeste og mindste mennesker er faktisk naboer. Det drejer sig om tutsierne, der kommer fra Rwanda og Burundi, og mbuti-pygmæerne, der bor i Den Demokratiske Republik Congo på den anden side af grænsen. Tutsierne, der er kvægavlere, bliver op til 2,10 meter høje, mens pygmæerne, der er jægere og samlere, kan nå 1,36-1,44 meter for kvindernes vedkommende og 1,43-1,55 meter for mændenes. Pygmæernes lave vækst skyldes ifølge genetikerne, at de mangler et ganske bestemt stof, IGF-1 (Insuline-like Growth-Factor). Udviklingen er sandsynligvis sket, fordi der har været en fordel i at være lille i de ufremkommelige skove, pygmæerne stammer fra. På samme måde er tutsierne høje, fordi de er tilpasset det tørre og varme klima på sletterne, hvor de har deres kvæg. Her er det praktisk at have en stor kropsoverflade, da den fordamper mere varme end en lille og tæt. Kropshøjden har dog også en del med ernæring og levevilkår at gøre. Således er gennemsnitshøjden i Europa og USA vokset støt gennem de seneste 100 år, hvor ernæring og sundhedsforhold er blevet stadig bedre for flertallet af befolkningerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: