Istiden
Idérigdom

20 tons mammutknogler skærmede mod istidens kulde. 

© Claus Lunau & LookatSciences & SPL

Minkpels og knogler fik os gennem istiden

Tætsiddende tøj, dygtige tandlæger og velisolerede boliger. Nye fund afslører, at en perlerække af kloge valg fik os levende gennem istidens kuldehærgede Europa.

4. september 2017 af Af Stine Overbye

1. Faconsyet tøj holdt på varmen

Tøj i istiden

Jærv, mink og kanin leverede pels til istidens varme frakker.

© LookatSciences & SPL

Istidens tøj skulle beskytte mod kulden – men derfor kunne det jo godt være pyntet. Flere fund har givet et uvurderligt indblik i istidens beklædning og viser, at vi fremstillede varmt, faconsyet tøj.

I døden var en mand, som levede i Rusland for 28.000 år siden, iført lædertunika, læderbukser, skindmokkasiner, en lang skindkappe og en hat, som bagpå var prydet af 24 rævetænder. Alt tøjet var dekoreret med tusindvis af perler skåret ud af mammut-ben – perlerne var trukket på snor og fastgjort til tøjet i sirlige rækker. Ifølge forskernes beregninger har det taget 2625 timer bare at fremstille og montere de knap 3000 perler.

Neandertalere var knapt så velklædte. Modsat os, havde de ingen synåle og svøbte sig i løse kapper. Ud fra de forskellige dyreefterladenskaber, der er fundet ved ildsteder på istidens bopladser, slog et canadisk forskerhold i 2016 fast, at vores slægtning sandsynligvis heller ikke havde varmt overtøj.

På vores bopladser er masser af rester fra dyr som jærv, mink og kanin, som kunne pelses og blive til lune, vindtætte frakker. På neandertalernes bopladser findes især rester fra okse og hjort, hvis huder ikke har samme varmeegenskaber som pels.

2. Hytter af 20 tons knogler 

Bolig i istiden

Istidens bolig bestod af mammutknogler isoleret med tørv og pels.

© Claus Lunau

Istidsfolket led ikke af idémangel, når det gjaldt boligen. Det vidner over 70 hytter, der blev opført for indtil 14.000 år siden, om. Hytterne består af knogler fra mammutter og er blevet fundet på bopladser i blandt andet Ukraine og Rusland.

Hytterne blev bygget som samlesæt af op mod 600 små og store knogler. Alt fra kæmpens gigantiske stødtænder og kranie til dens lårben og tå-knogler indgik i de runde boliger, som havde en indvendig diameter på mellem fem og ti meter. Arkæologer har regnet ud, at hytterne var komplicerede at bygge. En enkelt hytte tog formentlig fire personer omkring en uges tid at opføre.

Oveni kommer så den tid, som det tog at indsamle knoglerne. Nogle hytter bestod af knogler fra 150 mammutter, og i alt gik der cirka 20 tons knogler til en enkelt hytte. Eftersom en stødtand kunne veje omkring 200 kg, må det have givet sved på panden at håndtere de enorme ”byggeklodser”.

3. Tandlæger ordnede bisserne

Tandlæge i istiden

To 13.000 år gamle tænder afslører, at tandlæger fandtes i istiden.

© Stefano Benazzi

Analyser af tænder fra 52 voksne fundet i en grotte i Marokko, afslørede i 2014, at huller i tænderne eksisterede allerede for omkring 15.000 år siden.

Hos over halvdelen af individerne var tænderne fyldt med huller. I grotten fandt forskerne også synderen i form af rester af stivelsesholdige pinjekerner og søde agern, som formentlig blev malet til mel og derefter lavet til grød eller brød.

Nu viser ny forskning, at en slags tandlæger fandtes allerede i istiden. I april 2017 meddelte et internationalt forskerhold, at de på et par 13.000 år gamle tænder fra i Italien har fundet verdens ældste fyldninger.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: