Roger Bushell

Radar afslører skjulte flugtveje

I 1943 flygtede 76 fanger gennem et tunnelsystem fra den ellers flugtsikre fangelejr Stalag Luft 3. Arkæologer har fundet to af tunnelerne.

Historien lød

I foråret 1943 præsenterede den britiske krigsfange RAF-piloten Roger Bushell en dristig idé for sine medfanger i den tyske fangelejr Stalag Luft 3. Sammen skulle de bygge et flugtsystem med tre tunneler.

Planen var vidtløftig, for fangelejren var bygget specielt til flugtivrige fanger og derfor sikret efter alle kunstens regler.

Lejren lå dybt i de polske skove og var bygget på løst sand, som var svært at grave holdbare tunneler i. Sandet var gult i dybden og gråt øverst, så vagterne kunne se, hvis fangerne gravede i det. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning havde tyskerne placeret mikrofoner under det pigtrådshegn, som omkransede lejren.

Excavation of Stalag Luft

Bushell og hans 600 folk trodsede alle disse forhindringer, og natten til den 25. marts 1944 undslap 76 fanger gennem den 102 meter lange tunnel Harry. Kun tre fanger slap væk, resten blev fanget, og af dem blev 50 henrettet på ordre fra Hitler.

Arkæologerne siger

I sin storhedstid husede Stalag Luft 3 omkring 10.000 officerer, men i dag er kun rester af badeværelsesgulvene og trinene op til barakkerne tilbage.

Ved hjælp af tre tidligere fanger, gamle fotografier og radar er det lykkedes et hold arkæologer at finde tunnellen Dick. Udgravningen af den ti meter dybe tunnel foregik i 2007 under ledelse af geografen Jamie Pringle fra det britiske Keele University.

Entrance to tunnel Harry

Arkæologerne kunne studere, hvordan fangerne havde bygget tunnelerne ved hjælp af ting fra lejren og en god portion opfindsomhed. Et ventilationssystem blev for eksempel bygget med mælkedåser fra fangernes Røde Kors-rationer.

Derudover fandt arkæologerne flugtpakker med civilt tøj, tandbørste og tyske bøger og et falskt stempel lavet af en støvlehæl forsynet med den tyske hærs logo. Arkæologien bidrager altså med vigtige konkrete og opklarende detaljer til en historie, som ellers har fået sit eget liv i bøger og på film.

Udgravningen af tunnelen Dick er den første undersøgelse af Stalag Luft 3 siden 1944, men arbejdet med kortlægningen fortsætter. Arkæologer har i efteråret 2011 afdækket en fjerde tunnel, George, som blev bygget efter den store flugt.

Fanger gravede fire tunneler

Fangerne gravede i første omgang tre tunneler. På den måde havde de flere muligheder, hvis en plan gik i vasken. Efter den store flugt gravede fangerne endnu en tunnel, kaldet George. Den førte ikke ud af lejren, men derimod til tyskernes våbenlager.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: