Egyptian scroll

Hvornår begyndte man at gå med undertøj?

Lændeklædet har været brugt gennem årtusinder, mens rigtigt undertøj blev kendt i middelalderen.

30. september 2011

Den første udgave af undertøj var lændeklædet, som har været brugt gennem årtusinder. Hvem der først fandt på at binde et stykke stof om hofterne, er dog uvist. Men det er en kendsgerning, at lændeklædet fungerede som både ydertøj og undertøj for først huleboere og siden for oldtidskulturer som egypterne, grækerne og romerne.

Først i middelalderen begyndte man så småt at gå med undertøj, idet fornemme mennesker tog klædningsstykker på under ydertøjet.

Mandens kjortel og kvindens særk fungerede som en slags inderste, løs beklædning direkte på kroppen. Mændene bar desuden en broge, der var et løst, poset klædningsstykke, som først mindede om et par bukser, men som med tiden blev mindre og strammere, indtil brogen omkring 1450 lignede et lændeklæde.

I 1500-tallet blev korsettet og stivskørtet en del af kvindedragten, og i 1800-tallet blev det almindeligt for både mænd og kvinder at gå med underbukser.

Mændenes var lange og smalle, mens kvindernes var løse og åbne i skridtet og gik til lige under knæet. Den franske dronning Katarina Medici menes dog at have gået med underbukser allerede i 1500-tallet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: