Kaffe perfekt kop

Den perfekte kop kaffe er ren videnskab

Det er ikke nok bare at pøse vand over en teskefuld frysetørret kaffe. Kaffe-perfektion ligger ifølge forskere i detaljerne.

12. januar 2016 af Karine Kirkebæk

Putter du mælk, sukker, fløde eller sødetabletter i din kaffe? Så er der stor sandsynlighed for, at du ikke forkæler dig selv med den ultimative kop mokka.

Der er ifølge eksperter og forskere fra bl.a. Oxford University fem trin til den perfekte kop kaffe.

1. Den rigtige ristning af kaffe

Kaffebønner skal udsættes for en god gang varme, før deres aroma og smag kommer op til overfladen.

Skindet på en kylling bliver brunt og sprødt, når det bliver opvarmet. Det samme sker for kaffebønner, og det skyldes den kemiske såkaldte Maillard-reaktion, som finder sted ved opvarmning. Den gør, at aminosyrer frigives, og sukker reduceres, og det frigiver mange hundrede smagsstoffer.

Kaffeeksperten Rick Tingley siger til Daily Mail, at en kort ristning giver en frugtig smag, mens en længere omgang varme gør den mere ristet i smagen.

2. Blend selv din kaffe

Dovenskab er ikke en ingrediens i opskriften til den perfekte kop kaffe. Kaffeeksperten Rick Tingley anbefaler nemlig på det kraftigste, at man selv blender kaffebønnerne.

Molesteringen af bønnerne er vigtig, fordi partiklerne skal have den rigtige størrelse til den valgte brygningsmetode. Bønnerne skal være blendet lidt grovere end køkkensalt til stempelkaffe, så kaffen ikke bliver enten for bitter eller flad.

3. Kaffens faste følgesvend

Det bør heller ikke være en tilfældighed, hvilket vand du bruger til din kaffe. Vand til kaffen bør have så få mineraler som muligt – derfor er kildevand med få mineraler optimalt at bruge.

4. Nu skal kaffen trække

Kaffe bør trække i vand med en temperatur mellem 88 og 94 grader. Derfor er det smart at slå elkedlen fra lige inden, vandet begynder at koge.

Og til en liter vand skal du bruge 60 gram kaffe til den perfekte kop.

5. Hvid mælk og en hvid kop

Hvis du drikker mælk i kaffen, får du den bedste smag ved at hælde homogeniseret mælk med en lav fedt procent i. Sødmælk og fløde vil drukne kaffens aroma.

En ny undersøgelse fra Oxford University har fundet frem til, at det har stor betydning, hvilken kop du drikker kaffe af.

En enkel hvid kop gør kaffen afbalanceret og tilsyneladende mindre sød med en mere intensiv smag.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: