Element 115

Forskere fremstiller nyt grundstof

Med fremstillingen af grundstof nr. 115 - Ununpentium - har videnskaben føjet endnu et grundstof til det periodiske system.

19. februar 2014

En international gruppe forskere fra universitetet i Lund har skabt et nyt grundstof - grundstof nummer 115 - ved at hamre to andre grundstoffer sammen i en gigantisk partikelaccelerator i Tyskland. Dermed kan de føje endnu et stof til det periodiske system, som er videnskabens store oversigt over alle universets grundstoffer.

Læs mere om det periodiske system.

Det nye grundstof - Ununpentium - findes ingen steder i naturen, og det forsvandt igen mindre end et sekund efter, at forskerne havde fået skabt ganske få atomer af det.

Jorden rundt på et sekund

Forskerne fremstillede grundstof 115 ved at støde to lettere grundstoffer sammen. I en hel måned bombarderede de en tynd folie af grundstoffet americium (atomnummer 95) med calcium-ioner (atomnummer 20). Tilsammen har de to grundstoffer 115 protoner, og netop derfor blev produktet af dem til grundstof 115. Calcium-ionerne blev accelereret til en hastighed på omkring 30.000 kilometer pr. sekund i acceleratoren. Med den fart kunne ionerne rejse rundt om Jorden på lidt over et sekund.

Tungere end uran

Fælles for kunstigt skabte grundstoffer er, at de er tungere end uran - grundstof nr. 92 - som er det tungeste grundstof, der findes i naturen. Derfor kaldes de transurane grundstoffer. Grundstoffer med atomnumre højere end 104 kaldes desuden supertunge grundstoffer. Partikelfysikerne drømmer om at fremstille et supertungt grundstof, der kan leve længere end nogle få brøkdele af et sekund. Kernefysiske beregninger viser, at grundstof 126 måske vil være så stabilt, at forskernes drømme kan gå i opfyldelse.

Læs mere

Læs om jagten på det perfekte grundstof i Illustreret Videnskab nr. 4/2014:

Interaktivt periodisk system

På Internettet har du rig mulighed for at udforske de fascinerende grundstoffer.

Et af de mest grundige eksempler på et interaktivt periodisk system findes på websiden Ptable.com.

Her kan du ikke blot klikke dig ind på samtlige 118 kendte grundstoffer og læse om dem - du kan også sortere dem på egenskaber, hvilke forbindelser, de kan indgå og deres temperatur.

Klik dig ind på det interaktive periodiske system her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: