Lithium

Lithium: Fra saltmine til genopladeligt batteri

Lithium i ren form reagerer voldsomt med omgivelserne, men er samtidig et uundværligt metal, der udvindes af saltsøerne i Andesbjergene.

18. december 2014 af Lars Thomas og Anders Bruun

Navn: Lithium – efter græsk lithos (sten) Atomnummer: 3 Kemisk symbol: Li

Verdens letteste metal

Lithium er et blødt sølvhvidt metal med mange sære egenskaber. Det er ekstremt reaktivt, og eksisterer derfor ikke i ren form i naturen. Lithium udvindes især af saltsøerne i Argentina og Bolivia.

Lithium er verdens letteste metal, og tilhører gruppen af de såkaldte alkalimetaller.

Lithiums vægtfylde på kun lidt over det halve af vands. Det gør det svært at have med at gøre, fordi det reagerer meget voldsomt, hvis det kommer i kontakt med vand. Metaller af denne type opbevares normalt i olie eller petroleum, men lithium flyder bare ovenpå. Så må man i stedet smøre det ind i et tykt lag vaseline, for at undgå al kontakt med vand.

Læs mere om det periodiske system.

Hvad bruges lithium til?

Den mest udbredte anvendelse af lithium er i form af lithiumoxid, som bruges i ildfaste materialer og glas.

Lithium bruges desuden i batterier, hvor lithium-ion batterier er blandt de mest effektive, genopladelige batterier.

Lithium bruges også med stort held i behandlingen af forskellige sindslidelser, selvom man rent faktisk ikke ved præcis, hvorfor det virker.

Video: Voldsomme kemiske reaktioner med lithium

Lithium reagerer voldsomt med fx vand, hvilket du kan se i denne video. NB! Vi kan IKKE anbefale at prøve disse ting derhjemme.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: