Din hjerne har underbevidst lært at opfange forskellen på lyden af varmt og koldt vand. 

© Shutterstock

Dine ører kan kende forskel på varmt og koldt vand

Du er i besiddelse af en superevne, du måske ikke har lagt mærke til: Dine ører kan kende forskel på koldt og varmt vand alene ved at høre vandet løbe.

16. marts 2017 af Nanna Vium

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din kop er fyldt med varmt eller koldt vand, kan du altid finde frem til det ved at bruge din følesans.

Men vidste du også, at du kan finde svaret alene ved at lytte til de to væsker, når de bliver hældt op?

Gør selv forsøget

Din hjerne har nemlig underbevidst lært at opfange forskellen på lyden af de to væsker ovenpå alle de kolde og varme drikke, du har skænket gennem livet. Også selvom du ikke selv har lagt mærke til det.

Hvis ikke du tror os, kan du selv gøre forsøget i videoen her:

Vandets tykhed spiller ind

Årsagen til, at de varmt og koldt vand i det hele taget lyder forskelligt, skal findes i vandets såkaldte viskositet eller tykhed.

Det er let at se forskellen på viskositeten mellem for eksempel varmt og koldt honning.

Den varme honning er mere flydende, hvilket vil sige, at den har en lavere viskositet end den kolde honning.

Med vand kan du ikke se forskellen, men du kan til gengæld høre den.

Molekylerne bevæger sig mere

I det kolde og tykkere vand har molekylerne mindre energi, hvilket betyder at de bevæger sig mindre og kommer til at lyde mere træge.

Det varme vand frembringer i modsætning en højere lyd, når det for eksempel rammer et krus eller bunden af en bruser, fordi molekylerne bevæger sig mere rundt. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: