To sole

Star Wars styrer uden om fysikkens love

Rumskibe tonser gennem galakser hurtigere end lysets hast, men det kan slet ikke lade sig gøre i virkeligheden. Teknologien i Star Wars’ fiktive univers bryder med nogle af fysikkens vigtigste principper.

13. december 2017 af Niels Hansen og Babak Arvanaghi

Den nye Star Wars-film, The Last Jedi, har i denne uge premiere og vil tilføre serien fantastiske nye våben, væsener og verdener. Men holder videnskaben? Vi går en stribe klassiske Star Wars-elementer efter i sømmene.

Mere underholdning end fysik

Den hvide kassevogn i middelalderdramaet Braveheart og skudhullerne før skyderiet i Pulp Fiction er klassiske filmbrølere. Sådan nogle er der også i Star Wars, men de seks film byder desuden på en anden type fejl; dem, som George Lucas, bevidst har begået. For i hans univers trumfer underholdningsværdien fysikkens love.

Rumskibe krænger ikke

I filmene navigerer rumskibene, som var de flyvemaskiner: De krænger, når de skal dreje. I rummet er det unødvendigt, da der ikke er nogen luftmodstand.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

Krængning bruges ved flyvninger i atmosfærer for at skabe ændringer i lufttrykket og på den måde få flyet til at dreje. Rumskibe ville dreje mere som en bil.

Rummet er lydløst

Lyden af laserkanoner, eksplosioner og rumskibenes motorer fylder lydkulissen, når kampene over Endor bliver udkæmpet. Men i virkeligheden ville kampene have været stille.

Rummet er et vakuum, hvor lydbølger ikke kan bevæge sig. Lydbølger har brug for molekyler, der kan skubbe til hinanden, for det er sådan, de bevæger sig.

Små lyssværd findes allerede

En Jedis våben er et lyssværd, men navnet snyder, for klingen består ikke af lys, men af plasma. Når en gasart bliver tilført nok energi i form af varme, ændrer den sig og bliver til plasma.

Teknikken bruges allerede industrielt, hvor plasmaskærere skaber en 10.000 grader varm flamme, der kan skære gennem 15 cm tykke stålplader. Men endnu er det kun muligt at lave en lille flamme – en plasmaflamme på de cirka 90 cm et lyssværd måler, kan ikke lade sig gøre idag.

Millenium Falcon flyver for hurtigt


Når Han Solo og Chewbacca farer gennem rummet, sker det med enorme hastigheder, som skyldes to elementer: Lysets hastighed og et hyperdrev.

Millenium Falcon kan flyve så hurtigt som lyset, men det er ikke nok, når en galakse skal krydses. Mælkevejen er fx 100.000 lysår bred. Derfor har de også et hyperdrev om bord, som kan bøje rummet og gøre afstande kortere.

Få flere nyheder fra videnskabens verden med Illustreret Videnskabs NYHEDSBREV

Ifølge Einsteins relativitetsteori er det dog umuligt at nå op på lysets hastighed, og eksistensen af ormehuller, som er en nødvendighed for hyperdrev, er endnu ikke bevist.

Flere sole er en mulighed

Ikke al fysikken i filmene er fejlagtig. Fx kigger Luke Skywalker mod horisonten på sin hjemplanet Tatooine, og ser to sole på vej ned over himlen.

Indtil videre har astronomer fundet over 3500 planeter, som kredser om andre stjerner end vores sol. Omkring 20 af disse ligger i dobbelte solsystemer – altså systemer med to stjerner. På de planeter vil det derfor også være muligt at se to sole på himlen.

En decideret bøf

Star Wars-filmene rummer også flere eksempler på bloopers - deciderede bøffer - som George Lucas nok ikke har været bevidst om.

Et klassisk eksempel er Storm Trooperen, der kommer lidt for tæt på en dør:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: