Hvad sker med et menneske i vakuum?

1. september 2009

Det lufttomme rum er noget af det mest menneskefjendske, man kan forestille sig, og det er da heller ikke nogen særlig behagelig oplevelse at blive udsat for vakuum. Virkningen er dog ikke så dramatisk, som man ofte ser i film, for man vil trods alt være ved bevidsthed i omegnen af ti sekunder og overleve i helt op til halvandet minut. En astronaut, der udsættes for forholdende i det ydre rum, vil altså ikke eksplodere, men måske nok svulme mærkbart op, og væske vil presses ud af åbninger og sår eller revner i hans krop. Den ene atmosfæres tryk, som vi er vant til at færdes i, svarer trods alt til vægten af et kilogram på hver eneste kvadratcentimeters overflade. Når dybhavsfisk lejlighedsvis kommer i et trawl og bringes op til overfladen, bliver resultatet ofte noget voldsommere – en veritabel eksplosion som følge af, at fisken er tilpasset et miljø med et tryk på flere hundrede atmosfærer, mens der ved havoverfladen kun hersker en enkelt atmosfæres tryk. Hvad trykket angår, er det derfor ikke nær så dramatisk en forskel at flytte et menneske eller et dyr fra den ene atmosfære i vores hjemlige omgivelser til det tomme rums nul atmosfærers tryk.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: