Hvorfor er det koldt højt oppe?

Varme stiger jo til vejrs, så burde det egentlig ikke blive varmere, jo højere man kommer op?

1. september 2009

Det er rigtigt, at varm luft stiger til vejrs. Når luften er varm, er der langt mellem molekylerne, og det gør luften let. I kold luft er molekylerne derimod tætpakkede, og det gør luften tung. På vej op afgiver den varme luft langsomt sin energi til omgivelserne. Til sidst er den helt afkølet og synker ned mod Jorden igen. Her bliver den varmet op af strålingen fra overfladen og stiger til vejrs igen. Denne evige mekanisme er forklaringen på, at luften bliver koldere, jo længere vi fjerner os fra jordoverfladen. En anden faktor er luftens tæthed – jo længere luften kommer op, jo tyndere bliver den og dermed dårligere til at holde på varmen. I 1898 gjorde den franske fysiker Teisserence de Bort en overraskende opdagelse: Når en varmluftsballon nåede 10-13 km op, holdt temperaturen op med at falde. Dette luftlag kaldte han stratosfæren, og det opvarmes direkte af Solens stråling. I 1913 gjorde den franske fysiker Charles Fabry endnu en opdagelse: I bestemte lag af stratosfæren begyndte temperaturen ligefrem at stige. Fabry havde opdaget ozonosfæren, der befinder sig i 20-30 kilometers højde. I dag ved vi, at dette lag varmes op, fordi ozonlaget opsluger en stor del af Solens stråler.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: