Hvorfor er golfbolde ikke helt glatte?

Hvorfor har golfbolde den karakteristiske overflade med små fordybninger?

1. september 2009

Oprindeligt var golfbolde helt glatte. Men for godt 100 år siden opdagede spillerne, at de kunne slå længere med gamle bolde, der havde hak, buler og ridser. Det fik forskere og producenter til at studere boldenes aerodynamik. Når en golfbold flyver gennem luften, bliver den bremset af to forskellige kræfter: dels af små hvirvler i området umiddelbart omkring den, dels af de større hvirvler, som skabes af luftstrømmen rundt om bolden. Når luften bliver splittet op, strømmer den forbi bolden og lukker sig igen bag den. Derved dannes der store hvirvler i området bag bolden. Af de to bremsende kræfter er den sidstnævnte klart den vigtigste. Pointen er så, at de små hvirvler begrænser effekten af de store, da de giver bolden en bedre og mere stabil flugt. Og de små hvirvler skabes netop af fordybningerne i bolden. Den samme effekt har i øvrigt sømmene på en fodbold. En golfbold kan have mellem 330 og 500 fordybninger, men har sædvanligvis omkring 400. Mange førende golfspillere bruger bolde med et specielt mønster i fordybningerne, der giver en flugt, som passer til deres spil.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: