Hvorfor fordamper vand ikke straks på en varm kogeplade?

Når man spilder vand på en glohed kogeplade, skulle man tro, at dråberne var væk på et øjeblik. Men de kan skøjte rundt længe. Hvordan kan det være?

1. september 2009

Det er rent faktisk vanddråbernes fordampning, der er skyld i fænomenet. Kogepladen er blot så varm, at dampen fra vandet former en lille luftpude under hver enkelt dråbe, der løfter den op fra underlaget. Indtil det lykkes luften at slippe ud, vil dråben hoppe op og ned på kogepladen. Bevægelsen bevirker, at dråben ikke bliver udsat for den høje temperatur hele tiden og derfor fordamper langsommere end ellers. Nogle kokke benytter sig af dette fænomen, når de vil se, om en pande er varm nok til madlavning. Begynder vandet at springe rundt på panden, når det bliver hældt på, er den klar til brug. I modsat fald vil vandet blot danne en lille pøl midt på panden.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: