Badeforhæng 1

Hvorfor klæber forhænget til kroppen i badet?

Badeforhæng der klæber til kroppen, er vist noget alle har prøvet. Det sker, fordi vandets bevægelser danner lufthvirvler samtidig med, at den varme luft stiger opad og skaber undertryk inde i brusekabinen.

21. januar 2015

Badeforhæng suges ind mod kroppen

Badeforhænget suges ind mod os i brusebadet af to uafhængige årsager: Bevægelsen af vandet fra bruseren skaber en hvirvel i luften, som trækker bunden af forhænget indad. Varmt vand vil tilmed varme den omkringliggende luft op, og den opadgående luftstrøm skaber et undertryk, som får badeforhænget til at nærme sig endnu mere.

Varme og lufttryk skubber til badeforhæng:

1. Vandet får luften til at dreje. Bevægelsen af vandet får luften til at dreje rundt som en lille luftpumpe, så forhænget suges indad. Fænomenet kaldes cykloneffekten og sker både i kolde og i varme bade.

2.Varm luft søger opad. Varmt vand fra bruseren opvarmer luften, som udvider sig, bevæger sig opad og lægger sig oven på den kolde luft.

3.Kold luft skubber forhænget mod dig. Kold luft maser sig ind under badeforhænget for at erstatte den forsvindende varme luft. Trykket fra den kolde luft forstærker badeforhængets bevægelse ind mod kabinen.

4. En åben dør forlænger varigheden af fænomenet. Lukkes døren, vil al luften blive opvarmet, så bevægelsen af luftstrømmene stopper. Men er døren åben, vil kold luft konstant strømme til og skubbe til forhænget.

Badeforhæng holder både vand og blikke ude

Selvom badeforhæng mest har den praktiske funktion at holde bruserens sprøjt inden for badet, fungerer det også som en skærm for andres blikke. Og menneskets blufærdighed har været en evolutionær fordel, mener nogle forskere. Læs mere om blufærdighed vores artikel:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: