Kan man springe to ud i én faldskærm?

På film ser man af og til faldskærmsudspring, hvor den ene person ikke har nogen skærm på. I stedet holder de to godt fast i hinanden. Kan det lade sig gøre i virkeligheden?

1. september 2009

Tandemspring, hvor to personer er koblet sammen, er ikke noget problem. Sagen er straks en anden, hvis de to springere skal holde sig sammen alene ved hjælp af deres fysiske kræfter. I praksis vil de sandsynligvis blive revet fra hinanden, når den enes skærm folder sig ud. Når skærmen udløses, sker der på cirka to sekunder et fald i hastighed fra 180 til kun 36 kilometer i timen, og den kraft er næsten umulig at overvinde. Til gengæld har spring, der minder om dette, været udført i virkeligheden i forbindelse med filmstunt. Her har der dog været tale om, at den ene har overrakt en skærm til den anden i luften, eller at de to har spændt sig sammen med en krog på vej ned. Det er også muligt at udløse faldskærmen lige efter springet fra flyet, inden faldhastig-heden når at blive for stor.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: