Sparker man hårdere på en helflugter?

Jeg har en oplevelse af, at man sparker hårdere på en helflugter end på en bold, der ligger stille. Er det rigtigt?

1. september 2009

Hvis man forudsætter, at en fodboldspiller kan svinge sit skudben lige hurtigt, uanset om han skal ramme en bold, der kommer flyvende imod ham, eller en, der ligger stille, vil sparket blive hårdest i det første tilfælde. Idet bolden rammer foden ved en helflugter, har den allerede en vis fart. Tænker man sig, at bolden mødte en væg, ville den komme tilbage med næsten samme hastighed. Men når væggen erstattes af fodboldspillerens ben, får den øget hastighed af den kraft, spilleren svinger benet med. Fodbolden forlader altså foden med en højere hastighed, end den kom ind med. Sparker man derimod til en bold, der ligger stille, opnår bolden kun den hastighed, der opstår af sparkets kraft. Det er dog afgørende, at fodbolden er elastisk, og at den kun vejer en brøkdel af væggen/benet. Hvis man forestiller sig, at den var uelastisk, ville den ikke bevare sin fart i tilbagespringet, og hvis den var tung, ville det ikke være muligt for fodboldspilleren at levere tilstrækkelig kraft til at fungere som bande. Tværtimod ville det gå hårdt ud over hans ben. Fodboldspillere kan sparke til en bold i ro med lidt over 100 km/t. og altså mere, når der er tale om en helflugter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: